Han sprang helt kanon!

15-04-2009 20:09

Britt Carlsen

Thomas Velin var meget tilfreds med opvarmningsspringningen her til formiddag i Las Vegas, hvor Grim St. Clair sprang afslappet og ikke mærket hverken af den lange rejse eller de trange forhold på banen

- Jeg er rigtig, rigtig glad, sagde Thomas Velin umiddelbart efter han kom ud fra springbanen på Grim St. Clair, hingsten havde sprunget overbevisende i de 90 sekunder rytterne har til rådighed til opvarmning forud for de egentlige konkurrencer, der starter i morgen torsdag. Der tales meget om de trange forhold inde på banen, der måler 80 x ca. 30 meter og dermed ikke hører til blandt de største arenær til brug for international springsport. Heldigvis lod Grim St. Clair sig overhovedet ikke mærke med de trange forhold, og publikum, der sidder højt over banen hele vejen rundt. Han sprang sikkert og afslappet, dejlig løs og afspændt i kroppen med fokus på forhindringerne og Thomas' hjælpere. - Han var helt kanon inde på banen, kiggede overhovedet ikke, så jeg er rigtig, rigtig glad, sagde Thomas, og tilføjede, det her har givet mig en rigtig god smag i munden forud for de første konkurrencer. Grim St. Clair var super glad på opvarmningen, hvor han tydeligt viste, at han var tilpas med at komme i arbejde efter den lange rejse. I aften er der lodtrækning om startrækkefølgen på rytterhotellet, MGM Grand. Feltet er opdelt i fire hold, og Thomas ved på forhånd at han er i det 3. og demed næstsidste hold af ryttere, som skal på banen i første konkurrence i morgen aften (torsdag) kl. 19.00 Las Vegas tid (vi er 9 timer efter dansk tid).

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner