– Han gør altid sit bedste for mig

15-07-2023 18:33

Mille Albinus Hjermitslev

I U25-rytternes individuelle konkurrence ved EM blev til en fjerdeplads for Thea Bech, der tilskriver dagens resultat sin hest Dionisos

Copyright Ridehesten.com
Thea Bech og Dionisos ved VM i Herning 2022. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag eftermiddag skulle U25-rytternes individuelle konkurrence i Grand Prix ved europamesterskaberne i Budapest, Ungarn afgøres. 

Den ene halvdel af rytterne havde redet fredag. Her havde Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/ Lauries Crusador XX (opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen) redet til 68,462% og lå nummer seks. De endte som nummer 10. Sara Aagaard Hyrm og Atterupgaards Cooper e. Charmeur/ Gribaldi (opdr. Atterupgaard) endte som nummer 18. 

Den første danske ekvipage i lørdagens klasse var Caroline T. Elsner og Alskenz Firfod e. Zardin Firfod/ Zalmiak Firfod. Med et flot program modtog de 68,795% og endte som nummer otte. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline T. Elsner og Alskenz Firfod ved Helgstrand Event DM i dressur 2023. Foto. Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dagens sidste medaljehåb var Thea Bech og Dionisos e. Spielberg/ Sir Sinclair, der formåede at blande sig helt i toppen, men de kunne lige akkurat ikke tage en medalje i dag. Med 70,974% endte de som nummer fire.

Thea Bech fortæller, at på trods af gode resultater har det ikke været det mest optimale mesterskab for hende: 

– For mig har det været en meget spændende oplevelse. Der her været super her med de to hold, men jeg har faktisk været syg de sidste par dage. Jeg har haft meget ondt i maven, så det var nok hesten der red programmet i dag og ikke mig

Jeg er meget stolt af ham - han gør altid sit bedste for mig. I morgen er det finaledag, hvor vi rider vores kür. Jeg rider min High School Musical-kür, og jeg glæder mig rigtig meget til det.

Copyright Ridehesten.com
Thea Bech og Dionisos Helgstrand Event DM i dressur 2023. Foto. Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det betyder, at også hos U25-rytterne er alle fire ekvipager principielt blandt de 18 bedste og kvalificeret til kürfinalen. Da én nation dog kun må stille med tre ekvipager, bliver det Karoline, Caroline og Thea, der skal ride kür i morgen. 

Vi fangede også Alexander Helgstrand, der blev nummer fire i ungrytterklassen tidligere, for en kommentar: 

Det har vært en super spændene dag med mange gode ryttere, så det var en smule nervepirrende. Men jeg er utroligt stolt over næsten at kunne holde pladsen og kun rykke en enkelt placering ned som kostede bronzemedaljen. Men med fejl så er jeg virkelig glad for at blive nr. fire i dag.

I dag har jeg strukket ham lidt og øvet nogle af mine linjer til i morgen. Vi super klar til i morgen og glæder os til at danse til vores freestyle.

Copyright Ridehesten.com
De danske ryttere. Foto: Privat

Klassens resultat.

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner