Hallifax og Hoeck i tysk sejr

22-07-2024 06:15

Ved den tyske Trakehner Bundesturnier i Münster-Handorf har endnu en dansk ekvipage vundet, nemlig Anders U. S. Hoeck og den 6-årige avlshingst Hallifax Lyng

Copyright Ridehesten.com
Anders U. S. Hoeck og Hallifax Lyng som vindere sidste år. Foto: Jutta Bauerschmitt
Nyheden fortsætter efter annoncen

I klassen for 6- og 7-årige dressurheste lørdag sejrede den danske ekvipage, Anders U. S. Hoeck og Hallifax Lyng e. Schwarzgold/ Aston Martin med et samlet resultat på 8,14 og en delkarakter på 8,5 for galop.

Hallifax Lyng, der er kåret i både trakehneravlen og Dansk Varmblod, er opdrættet og ejet af Anne Lyngbye og er trukket på den højtdekorerede hoppe Halle Berry (opdr. Lone Olesen og Johnny Sørensen).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Med en samlet score på 8,08 i søndagens klasse for 6- og 7-årige dressurheste opnåede Hallifax Lyng som den eneste af de 11 deltagere over 8 begge dage og dominerede aldersklassen som den samlede vinder. Sidste år vandt Anders U. S. Hoeck og Hallifax Lyng 5-års klassen.

Bemærkelsesværdigt var det i dag, at nr. 1, 2 og 3 i klassen for 6- og 7-års alle er efter den danskavlede hingst Helium e. Millennium/ Induc (opdr. Allan Nissen).

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner