Endnu en hingst igennem 10-dages prøven

22-04-2021 12:35

I forlængelse af Dansk Varmblods Efterkåring den 13. april startede en 10-dages prøve, som hingsten Hallifax Lyng nu har bestået og dermed er klar til at betjene hopper

Copyright Ridehesten.com
Hallifax Lyng har nu afsluttet sin 10-dages prøve. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Dansk Varmblods Efterkåring den 13. april på Vilhelmsborg opnåede hingsten Hallifax Lyng e. Schwarzgold/ Aston Martin/ Summertime, der er opdrættet og ejet af Anne Lyngbye Melsen, Kokkedal, adgang til 10-dages prøve med henblik på avlsgodkendelse.

Hingsten blev i umiddelbar forlængelse af kåringen på Vilhelmsborg indsynet på Tørring Ridecenter til 10-dages prøve under ledelse af berider Torben Frandsen. Den 10-dages observationstest er i dag afsluttet, og Hallifax Lyng har bestået prøven og kan nu betjene hopper i Dansk Varmblods regi, såfremt den også tilmeldes hingstelisten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingsten fortsætter prøveforløbet i fire dage, da den som tidligere præmiehingst i det tyske trakehnerforbund skal aflægge en 14-dages test for at kunne udløse sin avlsgodkendelse i tysk regi.

Find Hallifax Lyngs beskrivelse her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner