Guldmedalje til Rolf-Göran Bengtsson

04-02-2014 11:42

Sandra Kristoffersen

Avl

I anledning af forbundets hingstefremvisning i Neumünster fik Rolf-Göran Bengtsson overrakt Fritz-Thiedemann medaljen i guld af holstenerforbundets formand Jan Lüneburg

Copyright Ridehesten.com
Rolf-Göran Bengtsson og Casall Ask.

Tilskuerne havde spændt ventet helt til slutningen af holstenerforbundets hingstefremvisning for at hædre Rolf-Göran Bengtsson og hans to topheste Casall Ask og Quintero Ask. Det blev til stående klapsalver, da de to hingste kom ind i hallen sammen med deres rytter. Rolf-Göran har siden 2003 levet i det tyske Breitenburg på anlægget af formanden for det tyske rideforbund og tidligere formand for holstener forbundet, Breido Graf zu Rantzau, og leder der sammen med Bo Kristoffersen deres succesfulde konkurrence- og uddannelsesstald. 2003 startede også samarbejdet med holstenerforbundet.

– Det tilbød sig ligesom, eftersom vi er så tæt på Elmshorn, fortæller Rolf-Göran.
Lordano e. Lord / Coriolan (opdr. Hans-Jürgen Köhncke) var den første af forbundets hingste, som han fik i ridning. Sammen med Lordano blev den i dag 51-årige springrytter blandt andet placeret som nummer tre i Hamborg springderby i 2003. Så kom som unghingste de ikke helt ukomplicerede Quintero og Casall, som derfra fik deres tilnavn La Silla fra mexicanske Alfonso Romos stutteri. Rolf-Göran, kendt for sin utrolig flotte stil i sadlen, fik  i løbet af årene uddannet de to hingste til verdensklasse springheste. Quintero Ask e. Quantum / Chamonix (opdr. Hans Joachim Ahsbahs) har vundet adskillige Grand Prixer, hjulpet det svenske landshold til flotte resultater i Nations Cuppen og blandt andet blevet placeret som nummer seks i sidste års World Cup finale.  
På trods af alle de flotte resultater den mørkebrune hingst har opnået, har den altid stået lidt i skyggen af sin staldkammerat Casall Ask e. Caretino / Lavall I (opdr. Wilfried Thomann). Ekvipagen red sig ind i OL-finalen til hingstens første internationale mesterskab i London 2012 og har året efter været med til at vinde holdbronze for Sverige og blev individuelt nummer fire til EM i Herning. Casall Ask var dermed også mesterskabets mest succesfulde hingst.
Rolf-Göran er en rytter, der bruger meget tid på sine heste.
– Jeg kan ikke lide, at skulle sætte mine heste alt for tidligt gang i om morgenen, fortæller den meget beskedne svensker.
Hans rolige sind vil også komme ham til gode på forbundets nyere hingste som Cayado e. Clearway / Calando I (opdr. Stephanie Mehrens), Clarimo e. Clearway / Caletto I (opdr. Johann H. Claussen) og Quarz Ask e. Quintero / Caretino (opdr. Frauke Bahnsen). 
Fritz Thiedemann medaljen er en udmærkelse, som holstenerforbundet opfandt for at hædre Thiedemann. Han har langt om længe været et stort idol for generationer af ryttere og været kendt for sin beskedenhed, selvstændighed og fairness indenfor ridesporten. Med medaljen hædrer forbundet en rytter, som har opnået stor succes med holstenerheste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner