Grand Prix-debut for Bohemian udskudt

01-03-2024 09:17

Kl. 11.13 var øjeblikket mange havde ventet på med spænding. Ville det blive knald eller fald for Endel Ots og Bohemian? Svaret blæser endnu i vinden, idet parret valgte at melde fra torsdag

Copyright Ridehesten.com
Mikala Münter og MSJ Charmer. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup
Nyheden fortsætter efter annoncen

Endel havde dog på forhånd indikeret, at han overvejede kun at starte fredag og søndag, selvom han er meldt alle dagene. Så vi må væbne os med tålmodighed. Det samme var tilfældet med Elizabeth Powers Armstrong på Gallardo V e. Gribaldo/ De Niro (opdr. Iben Leere Kamp). Yderligere to ryttere udgik, og dermed var der kun to ryttere tilbage i klassen; Stephanie Engstrøm de Llodra og DV-hesten Gørklintgårds Firefly e. Sunny-Boy/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Jørgen Ravn) var den ene ekvipage, men parret havde ikke den bedste tur i dag og opnåede 61,957%.

I Intermediare II opnåede Mikala Münter 64,191% på J. MSJ Charmer, mens Charlotte JorstStraight Horse Cosmo e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Romanov (opdr. Straight Horse ApS) opnåede 68,015%. Feltet blev – man fristes næsten til at sige som sædvanlig – i sidste øjeblik reduceret med fire frameldinger, mens Michael Klimke på Harmony's Bocca di Bacca udgik. 

På den internationale bane red canadiske Ashley Rand på Heimdals Champ e. Skovens Rafael/ Castro a(opdr.  Dorte Sørensen) Grand Prix til en score på 61,587%. Nok måske ikke den højeste score, men stadigvæk parrets hidtil bedste resultat.

Copyright Ridehesten.com
Ashley Rand og Heimdals Champ. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup

I samme klasse havde mange set frem til den amerikanske rytter Kasey Perry-Glass på 12-årige Heartbeat WP e. Charmeur/ Showtime. Heartbeat er spået til at være hendes nye tophest, men selvom parret havde en flot tur kostede den sidste piaffe/passage tur op ad midterlinjen dyrt, idet de aldrig fandt takten. De sluttede med 66,609%. Kasey Perry-Glass var i 2016 på det bronzevindende hold ved OL i Rio på den danske hest Gørklintgårds Dublet (opdr. Jørgen Ravn).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Klassen blev vundet af Jemma Heran med 70,717% på den 15-årige sorte hoppe Saphira Royal e. San Amour I/ Monteverdi. Dagens score var samtidig parrets hidtil bedste.

Frederic Wandres på 10-årige Joy Game e. Davino/ Gribaldi blev nummer to med 69,913%. Ekvipagen har dannet par siden sommer og havde faktisk deres debut i Grand Prix i januar ved netop Global Dressage Festival. Tredjepladsen gik til Denielle Gallagher fra Canada på den 12-årige supercharmerende lusitaner, Come Back de Massa e. Galopin De La Font/ Quixote Sds. De opnåede 69,239%, som var deres bedste score hidtil. 

FEI World Cup Grand Prix-klassen, som kvalificerer til Küren i morgen fredag, havde ni ryttere til start. Scorerne i dag var på ingen måde prangende, og ingen ekvipager opnåede 70%! Kevin Kohmann på Dünensee kom tættest på med 68,891% og blev vinder af klassen. Susan Dutta på Don Design DC var lige i hælene på ham og blev nr. 2 med 68,739

Charlotte Jorst og 11-årige Zhaplin Langholt e. Zonik/Stedinger (opdr. Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll), havde egentlig en fornuftig tur men med et par misforståelser, hvor Zhaplin gik lidt i stå. 64,305% blev det til i dag for parret. 

Dagen i dag var på alle måder lidt mat, og der var ingen specielle højdepunkter på nogen måde. Vi mangler stadig fire uger, før sæsonen slutter her i Wellington, så mon ikke vi kommer til at se nogle af kandidaterne til OL i nærmeste fremtid.

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Jorst og Zhaplin Langholt. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner