Lige ved og næsten for Ots og Bohemian

31-03-2024 09:23

Lørdag var det tid til Grand Prix Special ved Global Dressage Festival, som set med danske, og selvfølgelig også amerikanske øjne, var yderst spændende

Copyright Ridehesten.com
Endel Ots og Zen Elite's Bohemian. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup

Endel Ots og 14-årige Zen Elite's Bohemian e. Bordeaux/Samarant havde lørdag i middagsheden deres debut i Grand Prix Special. Parret var andensidste ekvipage på banen ud af et startfelt på 14. 

Jeg spurgte Endel fredag aften, hvad hans tanker var omkring specialen, og han fortalte, at han overvejede at bruge endnu mindre tid på opvarmningsbanen. Noget som Bohemians tidligere rytter, Cathrine Dufour, har givet ham gode råd om. Før Grand Prix'en i torsdags brugte parret kun 20 minutter, men som han sagde, føltes Bohemian top klar efter 10! Han fortalte også, at han havde valgt slet ikke at ride ham fredag, men udelukkende at bruge dagen på lange gåture og lade ham slappe af. – What can I do, sagde han og trak på skuldrene, hvilket betød noget i retningen af, at hjemmearbejdet var gjort og ikke skulle ændres på. 

Copyright Ridehesten.com
Endel Ots og Zen Elite's Bohemian. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup

I programmet i dag indløb desværre super ærgerlige fejl. Først i traversen til højre, og derefter i etter changementerne mellem pirouetterne. Begge udløste en del 4-taller fra dommerne. – Alt var min fejl, sagde Endel efterfølgende.

Jeg gik lidt i panik i changementerne og skulle bare have ventet på, at han fandt sin balance. I traversen forcerede jeg igen, så han ikke fandt takten, fortsætter han. – Jeg skal hjælpe ham lidt mere med balancen, og det gjorde jeg desværre ikke i dag.

Fejlene viste sig at blive dyre, da Adrienne LyleLars van de Hoenderheide som allersidste rytter akkurat snuppede sejren med 0,702%. Tredjepladsen gik til Kasey Perry-GlassHeartbeat WP med 71.383%.

Copyright Ridehesten.com
Endel Ots og Zen Elite's Bohemian. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup

På trods af fejlene er det svært ikke at være imponeret. Denne weekend var Endel Ots aller første start i international Grand Prix nogensinde!

Global Dressage Festival synger på sidste vers, og efter denne weekend gælder det så CDI-stævner i henholdsvis Terra Nova og World Equestrian Center Ocala. Meget kan ske endnu, og vejen til OL er stadig lang. Ots og Bohemian skal i ilden igen i Ocala den 10-14 april, og Endel sluttede samtalen af med at sige:

I will fix every single one of those mistakes, - ingen tvivl om at han har alle intentioner om at holde det løfte og ikke begå de samme fejl næste gang.

Copyright Ridehesten.com
Top-3: Adrienne Lyle og Lars van de Hoenderheide, Endel Ots og Zen Elite's Bohemian og Kasey Perry-Glass med Heartbeat WP. Foto: Ridehesten.com/Anja Hegstrup
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner