Gigantisk online hingsteshow i weekenden

01-03-2021 13:58
Avl

Mange avls- og sportsinteresserede hestefolk fik i weekenden stillet deres efterhånden voksende behov for at opleve nogle af de nykårede hingste og se, hvordan de ældre hingste har udviklet sig. Sammen afholdt danske Helgstrand Dressage og tyske Paul Schockemöhle et gigantisk online hingsteshow

Copyright Ridehesten.com
Fra Helgstrands kollektion af unghingste, Be Sure redet af Mette Sejbjerg Jensen. Foto: screenshot fra video.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag eftermiddag offentliggjorde hingstestationerne Helgstrand og Schockemöhle en præsentation af deres hingstekollektion for sæsonen 2021, der sammenlagt omfatter intet mindre end 67 dressurhingste og 20 springheste.

Den forudproducerede optagelse blev lagt tilgængeligt på de to hingstestationers hjemmesider samt på Clipmyhorse og Zibrasport, og man kunne vælge mellem engelsk eller tysk tale. Mange hestefolk rundt om i Danmark, Tyskland og mange andre lande havde sat sig godt til rette foran skærmen for at se hingstene, men desværre oplevede mange udfald på grund af den tunge trafik.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Live hingsteshows med live speak, spænding og spotlight kan noget helt særligt i kombination med avlersnak, vrinsk og duften af grillede pølser, men det format vi så i weekenden kan bestemt også noget. Mange mennesker har nydt at se hingstene på hjemmebane i en mere afslapning form og uden øredøvende støj af speak, musik og jubel.

Det fungerede og virkede både troværdigt og fagligt værdifuldt. Det var dog en meget lang forestilling, men allerede sent lørdag aften var det muligt at se eller gense hingstene enkeltvis, og søndag blev alle Helgstrands hingstevideoer gjort tilgængelige på Youtube.

Dressurhingstene, der jo var i klart overtal, fordelte sig på forskellige hingstelinjer, hvor Florestan-linjen var stærkest repræsenteret med 15 efterkommere, Ferro-linjen med 14 individer, Vivaldi-linjen med 8 hingste og Donnerhall-linjen og Gribaldi-linjen med hver 7 efterfulgt af  og Sandro Hit-linjen med 4, Bolero-linjen, Jazz-linjen og Ramzez-linjen med hver 3. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner