Quintender til Emilie Martinsen

09-02-2011 12:46
Avl
Den regerende danmarksmester Emilie Martinsen har erhvervet hingsten Quintender fra Paul Schockemöhle
Copyright Ridehesten.com
Quintender i hingsteklassen på Zangersheide 2010 (Foto: Ridehesten.com).

Den tyske hingsteholder Paul Schockemöhle har solgt den 10-årige holstenerhingst Quintender e. Quinar/Contender til den danske springrytter Emilie Martinsen, der vandt dansmarksmesterskabet 2010. Emilie Martinsen var også en del af det danske hold ved Promotional League finalen i Barcelona i September sidste år, hvor holdet kvalificerede sig til dette års Super League, skriver St. Georg. Quintender er dobbelt bundeschampionatsfinalist og har vundet adskillige 150 cm klasser. Herudover er hans afkom også særdeles populære, og i 2008 var han far til vinderen af det tyske følchampionat og auktionsføllet, der blev solgt for rekordprisen 120.000 euro. Hingsten er allerede ankommet til Florida, hvor Emilie Martinsen for øjeblikket træner og forbereder sig på den europæiske udendørssæson.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner