Fremragende ridning i 5-års championatet

23-10-2011 17:21

Signe Wiese

JBK Horse Show | Der var fart, spændning og dramatik i finalen i dette års German Pellets springchampionat for 5-års heste, som Jennifer Fogh Pedersen trak sig sejrrigt ud efter en forrygende omspringning
Copyright Ridehesten.com
Jennifer Fogh Pedersen og Detroit sejrede i DRF's Springchampionat for 5-års heste. (Foto: Ridehesten.com)

Seks ryttere red sig med i omspringningen i finalen i dette års DRF Springchampionat for 5-års heste. De fem var: Torben Frandsen / Capone e. Casir Ask og Sarah Kroman Rosenlund / Laramy Ask e. Lambrusco Ask, der begge havde fået 8,2 point i hovedrunden, Philip Lovén / Charmeur Ask e. Carson Ask, kvalificeret med 8,3 point, Jennifer Fogh Pedersen / Detroit e. Dimanant de Semilly og Camilla Enemark / Contour Z e. Calvino, begge havde fået 8,4 point i hovedrunden og endelig Christian Schou og Stakkato Dream e. Stakkato Gold, der havde scoret den suverænt højeste karakter i hovedrunden, nemlig 9,2 point. I omspringningen handler det hele dog om fart og fejl, og det vendte lidt rundt på resultaterne. Kun en enkelt ekvipage - Jennifer Fogh Pedersen og Detroit - formåede at ride fejlfrit i omspringningen, og dermed sejrede de også i klassen. De gennemførte banen i dagens 2. hurtigste tid. Christian Schou og Stakkato Dream leverede den hurtigste tid, men fik desværre også et enkelt nedslag, og sluttede som nr. 2. Camilla Enemark og Contour Z red ligeledes med en enkelt nedslag i dagens 3. hurtigste tid og sluttede som nr. 3. Philip Lovén og Charmeur Ask leverede det dramatisk indslag i finalen. Philip satsede max i omspringning og vendte skarpt og hurtigt efter forhindring nr. 2 - desværre mistedet Charmeur fodfæstet og væltede. Det så dramatisk ud, men heldigvis kom hverken hest eller rytter til skade, men det var en ærgerlig slutning for ekvipagen. Samtlige resultater kan ses via link til højre.

Læs mere om JBK-stævnet i Odense i novemberudgaven af Magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner