Dansk dressursejr i Falsterbo

11-07-2018 13:43

Britt Carlsen

Jacob Nørby Sørensen sejrede i 4-års championatet ved Falsterbo Horse show med den kårede hingst Dortheasmindes Rockey

Kvalifikationen til fredagen finale for 4-årige dressurheste ved det internationale stævne i Falsterbo blev vundet af Jacob Nørby Sørensen og avlshingsten Dortheasmindes Rockey e. Blue Hors Rockefeller. Hingsten blev købt af danske Patricia Florin og Bjarke Laustsen, der i Sverige driver Gunnarlunda hingstestation ved auktionen i Herning. Hingsten, der er opdrættet i Danmark af avlerparret Vera og Bent Holm, Stutteri Dortheasminde i Tørring, har i flere år haft stor succes med deres afkom efter Blue Hors-hingste. Læs avlerportrættet af familien i magasinet Ridehesten.

Dortheasmindes Rockey blev kåret i Svensk Varmblod i foråret med høje karakterer for samarbejdsvilje, ridelighed og alle tre gangarter. Med 82,6% var Jacob knapt et procentpoint fra klassens nr. to Jeanna Högberg og Rétina e. den danske avlshingst Skovens Rafael.

Se resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner