Fra politihest til WEG

20-08-2014 16:10

Omstillingsparathed er ikke kun et buzzword blandt mennesker, det gælder bestemt også for heste, og bare fordi man er pensioneret politihest, så betyder det ikke at drømmen om at deltage ved et verdensmesterskab skal lægges på hylden

Copyright Ridehesten.com
Screenshot: horseandhound.co.uk

Når voltigeringsdisciplinen løber af stablen ved World Equestrian Games (WEG) i Normandiet i starten af september, så vil den 19-årige tidligere politihest ILPH Islay gør sin entré på det store stadion og forsøge efter bedste evne at hjælpe de canadiske voltigører og søstre Jeanine og Angelique Van der Sluijs i kampen om medaljer.

Han bliver longeret af sin låner gennem 12 år, Liz MacKay, der har lånt ham af ILPH (nu World Horse Welfare).

Efter en kortere karriere som politihest blev ILPH Islay pensioneret i en alder af bare syv år efter at have sparket en fodboldfan. Han havde dengang også flere problemer med halthed og adfærd, men han har senere lært at slappe bedre af og samarbejde.

WEG er dog ikke hans debut ved et større mesterskab, faktisk har han deltaget ved fire mesterskaber siden 2006 og var også i Aachen i år ved det store CHIO-stævne.

Liz MacKay fortæller til Horse & Hound, at hun er enormt stolt af ILPH Islay, og at han er en meget intelligent og speciel hest.

Kilde: Horse and hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner