Fra inseminering til ridehest  

23-03-2017 11:02

Højgård Hestepraksis Mors og Katrinelund gentager succesen fra sidste år og inviterer derfor avlere og andre interesserede til et fagligt aften-arrangement på Katrinelund under overskriften ”Fra inseminering til ridehest”

Arrangementet, der følger vejen fra inseminering til sund og holdbar ridehest, finder sted på Katrinelund Hingstestation, Hesterøroddevej 107, 7990 Ø. Assels torsdag den 30. marts klokken 18.30.  

Programmet er særdeles aktuelt og interessant
- Velkomst ved hingsteholder Ib Kirk, der fremviser enkelte af Katrinelunds hingste 
- Reproduktionssæsonen på Katrinelund 2017 ved hingsteholder Ib Kirk 
- Inseminering med frostsæd samt embryotransfer ved dyrlæge Marie Søgaard  
- Drægtighed og foling ved dyrlæge Lisa Zimmermann

Efterfølgende vil Højgård-dyrlægerne Jonas Rasmussen og Mads Klindt fokusere på, hvordan chancerne for at avle føl, der bliver sunde rideheste kan øges. Dyrlæge-duoen vil blandt andet komme ind på udviklingen af unormale benstillinger samt hvordan forekomsten af vækstrelaterede lidelser kan mindskes. 

Tilmelding er nødvendig og rettes til Marie Søgaard, se mere HER

Info

Højgård Hestepraksis Mors, som holder til på Katrinelund Hingstestation, har klinikfaciliteter til reproduktion, haltheds-, handels- og røntgenundersøgelser, og der er ugentlig mulighed for udvidet diagnostik, når Mors-afdelingen har besøg af nogle af Højgårds andre dygtige dyrlæger.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner