Fra 1. januar 2023 anerkendes FEI-mål nationalt

17-02-2022 06:48

Christine Krogh Frausing
Skribent

I efteråret 2020 besluttede DRF’s bestyrelse at betragte færdigmålte ponyer i FEI-regi fra 2017 og frem som færdigmålte i dansk kontekst. Der har siden hersket tvivl om konsekvenserne af ændringen, og derfor drøftede bestyrelsen igen emnet på seneste bestyrelsesmøde, hvor det blev besluttet, at alle FEI-mål - ikke kun færdigmål - fremadrettet anerkendes af DRF og overføres til DRF Go! fra og med 1. januar 2023

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Ride Forbund har besluttet at en FEI måling fremover vil være anerkendt i Danmark nationalt, og at målinger foretaget til FEI-stævner derfor vil blive overført direkte til GO!

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det betyder ændringen i praksis 
Helt konkret betyder ændringen, at alle FEI-mål foretaget efter 1. januar 2023 altid anerkendes af DRF og overføres til Go!-fanen på rideforbund.dk, således at FEI-målet trumfer det danske og bliver det gældende mål på ponyen/hesten også i nationale konkurrencer. Man vil altså kunne opleve, at en hest/pony skifter national status efter en FEI-måling, selvom den hidtil har gået nationale stævner under en anden status. Hvis en pony måles ude i FEI, har den dog ifølge FEI’s regelsæt ret til en re-måling indenfor 12 måneder. Denne måling kan foretages ved enhver FEI-måling og ikke kun på dansk jord.  
 
2020, 2021 og 2022 er en overgangsfase 
Bestyrelsens oprindelige beslutning blev truffet og offentliggjort i efteråret 2020, men i slutningen af 2021 opstod der en håndfuld situationer, hvor fremstillere/ponyejere ikke var opmærksomme på, at målet jf. ændringen ville blive overført og dermed være gældende nationalt, og de var dermed ikke bekendte med den betydning et divergerende FEI-mål i forhold til det nationale mål kunne få. 

– Når vi kigger tilbage, kan vi se, at vi nok ikke har været skarpe nok ift. at få kommunikeret bredt nok ud omkring ændringen tilbage i 2020, og det skal naturligvis ikke komme fremstillere/ejere til last. Derfor indstillede vi fra administrationens side til bestyrelsen at lade 2020, 2021 og 2022 være en overgangsfase, hvor man som fremstiller/ejer af ponyer/heste, der er blevet FEI-målt i perioden, frit kan vælge, om man ønsker at få FEI-målet overført eller ej, fortæller Klub & Sportschef i DRF, Anne Silfwander. 
 
Pr. 1. januar 2023 træder ændringen så endeligt i kraft, og i den forbindelse vil ”Bestemmelser for ponymåling” være opdaterede, således ændringen fremgår tydeligt heraf.   

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner