Trine Askjær-Jørgensen
For at deltage i ponyklasser ved C-stævner og opefter skal man vide, hvor høj ens pony er, men det er ikke nok selv at forsøge sig med et målebånd. Der skal et stangmål med vaterpas og en autoriseret ponymåler til, som officielt måler ponyen til en måling arrangeret af DRF.
Vil man starte internationale stævner på sin pony, skal den også være målt ved en officiel FEI-ponymåling. Sådan en afholder Dansk Ride Forbund og FEI næste gang på dansk grund den 8. januar 2024.
Ponymålingen afholdes på Holstebro Hestepraksis, og tilmeldingsfristen er 1. januar 2024, så sørg for at melde dig til allerede nu. Der er nemlig ikke nogle planer om at afholde yderligere FEI-ponymålinger på dansk grund i 2024.
Har man ikke mulighed for at deltage ved FEI-ponymålingen den 8. januar i Holstebro, er der mulighed for at deltage i ponymålinger i andre nærliggende lande.
Læs mere på Dansk Ride Forbunds hjemmeside.
I magasinet Ridehesten januar 2023 kan du læse meget mere om ponymåling, som på mange måder virker lige til, men indimellem er et omstridt emne, fordi det kan give diverse udfordringer. Artiklen belyser disse udfordringer, samt hvordan ponymåling foretages, og hvilke regler der er gældende.