Grand Prix-sejr til Maria og Loxana

05-02-2013 08:32
Blue Hors-rytterne Maria Anita Andersen og Maik Kohlschmidt var til nationalt stævne i Tyskland i forrige weekend, hvor Maria bl.a. sejrede i Grand Prix-klassen på Loxana
Copyright Ridehesten.com

Med oldenburgerhoppen Loxana e. Diamond Hit / Argentinus og den kendte DV-vallak Gredstedgårds Casmir e. Continue / Rastell drog Blue Hors-rytterne Maria Anita Andersen og Maik Kohlschmidt i forrige uge til stævne i Verden, Tyskland. Lørdag startede de begge Kort Grand Prix, der var kvalifikation til finalen i Stor Tur. Her blev Maria og Loxana nr. 2 med 69,535% og var dermed direkte kvalificeret til finalen. Maik og Casmir blev nr. 7 med 66,047% og kom med i finalen som reserver. I søndagens finale slog Maria og Loxana for alvor til og vandt klassen med hele 73,667%. Også Maik og Casmir fik leveret et flot program, og blev nr. 5 med en score på 70,000%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner