Forventningsfuld Lars Trier om pony EM

12-08-2016 16:15

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Nu er der snart ikke længe til Danmark skal være værter for et storslået europamesterskab for ponyer – det gælder både i dressur, springning og military. Læs med her og find ud af, hvad landstræner for springponyerne Lars Trier forventer

Copyright Ridehesten.com
Landstræner for springponyer Lars Trier

På onsdag i næste uge, den 17.-21. August, slår Vilhelmsborg og Casper Cassøes team dørene op for ponyryttere fra hele Europa. Her bliver det blandt andet med deltagelse af intet mindre end fem danske springekvipager:

Christine Thirup Christensen på Doon Laddie

Anna Weilsby på An Angel

Annestine Kibech Hansen på Eddies Dream

Laura Baaring Kjærgård på Bobby’s Girl

Maria Nørregård Langhoff på Nikolina

Reserve:

Phillippa W. Linde på Bel Air

Endnu uvist hvem der rider om holdmedalje

Landstræner Lars Trier fortæller, at det endnu ikke er besluttet hvilke af de fem udtagede ryttere, der skal kæmpe mod de andre lande om en medalje i holdkonkurrencen. Indtil videre skal alle starte, og så vil tiden vise, hvem der skal kæmpe for Danmark som hold.

Høje forventninger

Om forventningerne til EM-arrangementet i sig selv fortæller Lars, at han forventer et stævne ud over det sædvanlige og selvfølgelig håber på stor opbakning fra publikum, når de danske ryttere rider på hjemmebane.

- Casper (Cassøe) har gjort meget ud af stævnet, så jeg forventer, at det bliver rigtig godt. Vi har stillet et rigtig godt hold i springningen, fortæller Lars.

Medaljehåb

Der er helt sikkert håb om medaljer til danskerne, mener Lars, og faktisk er det også muligt, at hele to ryttere går videre til finalen.

- Det er ikke urealistisk, for vi har helt sikkert nogle ryttere med som kan præstere, siger han.

Danmarks, og alle andres, største konkurrenter må ifølge Lars Trier være de irske, franske og engelske ryttere:

- De er større ridenationer end Danmark og har et bredere udvalg af ryttere. De er absolut de bedste - det har vi set til de internationale stævner, fortæller Lars.

Se både program og startlister for EM lige HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner