Førstehjælpskurser udbydes til klubber

07-07-2024 07:14

Har din klub styr på førstehjælpen, hvis uheldet skulle være ude? Dansk Førstehjælpsråd vil ruste klubberne til at give førstehjælp med ”Idrættens Førstehjælpsdage”

Copyright Ridehesten.com
Har din klub styr på førstehjælpen? Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det sker desværre en gang i mellem, at uheldet er ude, når man har med heste at gøre. Derfor er en god ide at kende til den basale førstehjælp, hvis der skulle opstå en situation, hvor der er behov for det.

Dansk Førstehjælpsråd tilbyder nu gratis førstehjælpskurser til landets sports- og idrætsklubber, og dette tilbud gælder naturligvis også landets rideklubber.

Konceptet bliver kaldt for ”Idrættens Førstehjælpsdage”, og med dette ønsker Dansk Førstehjælpsråd at sætte fokus på førstehjælp, herunder også håndtering af hovedskader.

Idrættens Førstehjælpsdage stiller frivillige førstehjælpsinstruktører til rådighed, og kurserne vil finde sted i hele landet i perioden september til november.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til kurset vil repræsentanterne fra de forskellige sports- og idrætsklubber blive uddannet i førstehjælp i forbindelse med sportsskader.

Klubber kan tilmelde sig på mail, og det er også muligt at henvende sig med spørgsmål telefonisk. Læs mere her: Idrættens Førstehjælpsdage.

Efter tilmeldingen vil Dansk Førstehjælpsråd matche din forening med en klub i dit nærområde på en dato i efteråret.

Kurset varer ca. en time og deltagelsen er gratis. Dansk Førstehjælpsråd sørger også for at udsende undervisningsmateriale.

Kilde: Dansk Førstehjælpsråd

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner