Anna Pørtner
Enhver hesteejer ved, at sygdom eller ulykker kan opstå ret hurtigt, når vi har med heste at gøre. Det kan være alt lige fra kolik og feber til et sår eller en foldskade. Ofte kan spørgsmålet om, hvornår det er nødvendigt at tilkalde en dyrlæge opstå, men hvis man altid har et lille førstehjælpskit klar i stalden, samt god viden om, hvad man selv kan gøre, hvis uheldet er ude, så kommer man rigtig langt.
Hvad bør du holde øje med?
Når du skal vurdere hestens sundhed, er det vigtigt at kunne vurdere, om hestens adfærd er anderledes end normalt. Hvis hesten viser tegn på, at noget ikke er, som det skal være, kan det være en god idé at tage hestens temperatur, tjekke pulsen og vejrtrækningen - altså de mest vitale tegn, som er håndgribeligt at gå til for dig som hesteejer.
Temperatur: Temperaturen kan måles med et ganske almindeligt termometer, som man kender det fra sin egen badeværelsesskuffe. Temperaturen kan variere fra 37,5-39 grader, hvor en voksen hest som oftest vil have en temperatur omkring 37,5-38,5, mens føl oftest vil have en temperatur på 38-39 grader. I den forbindelse kan det være en fordel at kende hestens sædvanlige temperatur, så du hurtigt kan finde ud af, om noget stikker ud fra normalen. Det kan derfor være en god idé, at tage hestens temperatur på en dag, hvor den ikke virker utilpas, for at vide, hvad hestens sædvanlige temperatur er.
Puls: Du kan selv tjekke hestens puls ved at placere to fingre på indersiden af hestens pibe på forbenene eller på ydersiden af bagbenene udvendigt på piben. Hestens normalt hvilepuls er 40-50 slag pr. minut, og det kan derfor være en fordel at sammenligne pulsen mellem for- og bagben for at finde ud af, om der er balance i kredsløbet. En høj puls i ét ben kan være med til at identificere problemet i visse tilfælde som f.eks. en hovbyld eller forfangenhed.
Vejrtrækning: En normal hest trækker vejret mellem 8-12 gange i minuttet, når de er i hvile, hvor én vejrtrækning består af en indånding og en udånding. Er hesten rask, vil vejrtrækningen være rolig og stabil. Du kan se på hestens næsebor og ribben for at overvåge vejrtrækningen, eller placer en hånd foran næseboret, så du kan mærke vejrtrækningen.
Hvad kan du selv gøre?
Som skrevet, kan det være svært at vurdere, hvornår dyrlægen bør tilkaldes. Hvis du er i tvivl, er det som regel en god idé at ringe til dem for at høre, hvad deres vurdering er, men der er altså også nogle ting, du selv kan gøre.
Sår: Undersøg såret og forsøg at finde ud af, om der er tale om et overfladisk sår eller gennemskåret hud. Overfladiske sår eller hudafskrabninger kan som regel behandles ved at rense såret med vand og desinficerende midler. Hvis såret er dybere eller huden gennemskåret, skal det muligvis sys af en dyrlæge. Ved større blødninger som f.eks. arterieblødning eller veneblødninger, bør dyrlægen tilkaldes.
Skader i hoven: Hvis du har mistanke om f.eks. en hovbyld, eller hvis hesten har trådt op i noget, kan man i første omgang forsøge at behandle dette ved at bade hoven i sæbevand i 10-15 minutter dagligt. Det er dog ingen mirakelkur, og det kan være nødvendigt at dyrlægen eller smeden kommer forbi for at skære eventuelle irritationer fri eller for at behandle med smertestillende medicin og antibiotika.
Kolik eller koliksymptomer: Symptomer på kolik er ofte nedsat ædelyst, urolig adfærd, skraber i boksen, vil rulle sig eller ligge mere ned end den plejer, nedsat eller ingen afføring, sparken mod bugen eller kiggen mod maven, sveder eller har forøget vejrtrækningsfrekvens. Oplever du flere af disse tegn, bør dyrlægen kontaktes. I mellemtiden kan gåture og let bevægelse dog sætte gang i tarmene og derved hjælpe på milde former for kolik. Det er altid vigtigt at tilbyde hesten frisk vand i sådanne tilfælde.
Førstehjælpskit: Én ting i stalden, som vi aller håber, at vi ikke får brug for, et førstehjælpskit til hesten. Selvom vi ikke ønsker at bruge det, er det en god ide at have simple behandlingsredskaber klar i stalden, hvis uheldet skulle være ude. Det kan f.eks. indeholde et termometer, klorhexidinopløsning til at desinficere sår og rifter med, saks, sårbandage, vat og elastiske bandager til at dække sårforbindingen med. Hvis du har stået i en situation med en syg hest, hvor du har haft brug for nogle specielle ting, kan du med fordel skrive det ned, og købe dit helt eget førstehjælpskit, hvis uheldet skulle være ude.
Husk at det altid er en god idé at konsultere med en dyrlæge, hvis hesten virker utilpas eller du opdager noget anderledes hos hesten. Ofte kan problemet afhjælpes i tide, og måske endda på egen hånd, men rådfør dig altid med din dyrlæge.
