Første etape af Dansk Varmblods forbesigtigelse

12-11-2007 13:53
Avl
Efter tre dage med forbesigtigelse af unge hingste på Vilhelmsborg har Dansk Varmblods avlsledelse nu udtaget 34 hingste til hingstekåringen i Herning den 13.-16. marts 2008.

I løbet af dagene 9.-11. november 2007 gav dommene i Dansk Varmblod grønt lys til 34 af de udstillede hingste, fordelt på ca. en tredjedel af springbetonet afstamning og to tredjedel af dressurbetonet afstamning, til at møde til hingstekåringen i Herning den 13.-16. marts 2008. Næste etape af forbesigtigelsen finder sted den 17. november 2007 kl. 9.00 på Vallensbæk Ridecenter. En ekstraordinær forbesigtigelse er planlagt til torsdag den 3. januar 2008 kl. 9.00 på Vilhelmsborg. Flere af de allerede udtagne hingste deler fader og den danskejede hingst Blue Hors Romanov er topscorer med fem sønner efterfulgt af Blue Hors Don Schufro og De Noir hver med tre sønner udtaget til kåringen. Hingstene Milan og Diamant de Semilly har hver to sønner udtaget til hingstekåringen. Katalognumrene for de udtagne hingste er som følger : 2, 16, 18, 19, 23, 29, 40, 43, 48, 51, 52, 105, 116, 118, 126, 128, 131, 135, 136, 138, 154, 156, 158, 164, 166, 172, 211, 213, 215, 222, 224, 225, 229 og 235. Følg linket under billederne til Dansk Varmblods katalog, hvor oplysninger om de enkelte hingste forefindes.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner