Camilla Tiefensee Schrøder
Den første halvdel af den individuelle konkurrence ved EM i ponydressur blev i dag afviklet i Strzegom. Alle fire danske ekvipager har været på banen, hvor de har præsteret nogle flotte runder, som foreløbig har indbragt tre af rytterne en placering i top-3.
Alexander Yde Helstrand og Adriano B fører konkurrencen med 78.216%, mens Liva Addy Guldager Nielsen og D'Artagnan med 77.351% ligger nummer to og Nathalie Thomassen på Lykkehøjs Dream of Dornik ligger på tredjepladsen med 75.703%. På syvendepladsen ligger Thilde Rude Hare og Morgensterns Dakar, som i dag opnåede 72.135%.
Alle danske ryttere har dermed været på banen, men halvdelen af feltet mangler stadig at ride, og det skal de først i morgen fra 9-13.
Flottere kan det næsten ikke se ud efter den første dag. Vi krydser fingre for danske medaljer!
Se start- og resultatlisterne