Signe Wiese
Et spændende foredrag der holdes på en letforståelig måde, og med masser af humor. Foredraget holdes på engelsk, og er det ikke din stærke side, hjælper fantastiske billeder godt på forståelsen. Gerd Heuschmann har en enorm viden inden for hestens biomekanik - hvordan muskler, sener m.m. fungerer under bevægelse. Han fortæller også om, hvorfor der ofte ses gaffelbåndsskader og uforklarlig halthed hos ridehesten. Heuschmann er kendt for bøgerne "Det ømme punkt", som er oversat til 11 sprog, og "Min hest har næsen forrest". Han holder foredrag om træningens betydning for hestens sundhed i hele verden. I sin nye bog "Balanceakt", der netop er udkommet i Tyskland, skriver Heuschmann om den nyeste viden indenfor træningens betydning for hestens sundhed, og om tøjlehalthed. Grib chancen og få en stor oplevelse med en af de mest kompetente dyrlæger på området. Foredraget finder sted på landbrugsskolen i Odense. Link til mere info, samt billetkøb til højre.