Lordanos tog afsked efter 18 år

16-02-2011 10:22
Lordanos tog afsked efter 18 år i sporten i forbindelse med Gerd Sosaths hingsteshow lørdag aften i Vechta

Under Gerd Sosaths hingsteshow lørdag aften i Vechta tog "familiehesten" Lordanos helt officielt afsked med sporten. Det var en bevægende afsked, der høstede stående bifald fra publikum, fortæller en pressemeddelse. Lordanos blev redet hingsteholder Gerd Sosaths datter Janne Sosath. Som 2½-årig blev Lordanos e. Landos/Ahorn Z ved oldenburgerhingstekåringen i Vechta erhvervet af Gerd Sosath og har siden dengang være medlem af familien Sosath. Det har været i sadlen af Lordanos, at familiens to børn, Janne og Hendrik, har vundet deres første S-springninger. Som avlshingst har Lordanos slået sit navn fast som stempelhingst og er far til bl.a. Derbyvinderen Lex Lugar, Grand Prix-vinderen Let's Fly og Bundeschampion Limos. Han er kendt for ikke blot at avle gode springegenskaber men i det hele taget høj ridelighed og gode grundgangarter. I Danmark kender vi hingsten som far til den populære skimmel Tailormade Lancelot.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen