Forbud mod hestehold efter vanrøgt

28-07-2009 15:02

Grethe Næsby

En svensk mand er blevet idømt forbud mod at købe, eje eller tage hånd om heste, efter at hans fem travheste måtte aflives
Copyright Ridehesten.com
De fem heste gik uden for døgnet rundt uden tilstrækkeligt foder. Manden må ikke længere holde hest. (Modelfoto: Ridehesten.com).

De fem travheste gik udenfor i regn og kulde i flere døgn i træk uden tilstrækkeligt foder. Trods flere opfordringer fra kommunen forbedrede manden ikke hestenes forhold. Efter at amtet besøgte mandens gård i januar måned fik politiet straks besked om at tage hånd om hestene, som manglede hestepas, og som senere måtte aflives, da de ikke egnede sig til salg. Hesteejeren, som mener, at sagen skyldes en bekendt, som ville hævne sig på ham, har appelleret mod, at hestene blev fjernet. Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner