Merete Haahr
Aggressive eller dominerende heste vil æde mere end deres andel, og jage andre mindre dominerende heste væk fra fodertruget, og svage heste nederst i hierarkiet vil ofte ikke få nok at spise.
Ungheste er meget lidt dominerende over for andre, mens voksne og mere modne heste vil være mere aggressive over for andre heste.
Målet for en gruppefodring er at alle heste får nok foder, til at imødekomme deres behov. For at undgå skader i fodersituationer, er det vigtigt at den mest dominerende hest bliver fodret først, og den svageste hest får sidst.
Hvis man giver tilskudsfoder, skal fodertrug placeres mindst 15 meter fra hegnet, så der ikke opstår hegnsskader. Det er bedst at placere fodertrug eller spande i en cirkel, som efterligner hestenes naturlige form for græsningsadfærd.
Det er ikke nok med kun et enkelt trug, for den mest dominerende hest vil kontrollere hele truget. I stedet er det bedre at placere et eller to ekstra fodertrug i forhold til antallet af heste, så hver hest får en bedre chance for at kunne få foder nok. Fodre du i en foderhæk, så bør der være plads til to eller fire heste ved hver og de skal være placeret mindst 15 meter fra hinanden. Fodre du på jorden eller i hønet, så spred høet ud på forskellige områder.