Derfor spiser heste træ

22-12-2019 07:20

Merete Haahr

Hvorfor spiser nogle heste træhegn, gnaver i boksdøren og ødelægger barken på træerne? Det kan være en sej kamp at vinde, og der er mange årsager til denne dårlige vane

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

For nogle hesteejere er det en konstant kamp, når hesten vil spise alt det træ der findes i nærheden af den. Mange ejere bruger mange timer og tusindvis af kroner på at forhindre at hesten spiser hegnet og stalden, men som regel er det hesten der vinder. Det fortæller Dr. Amy M. Gill, som er specialist i fodring af heste. Selvom der er rigelige mængder grovfoder tilgængeligt, er der mange heste der stadig elsker at gnave i træ. Nogle af årsagerne kan være stress, kedsomhed, manglende fibre, eller måske kan det skyldes manglende nærigstoffer i foderet eller vand.

Copyright Ridehesten.com
Mange ejere bruger mange timer og tusindvis af kroner på at forhindre at hesten spiser hegnet og stalden, men som regel er det hesten der vinder. Foto: Shutterstock

Hvorfor har heste en trang til at spise træ

Mange opstaldede heste bliver negativt påvirkede, på grund af stress fra at stå i boks mange timer. Her har de ikke  muligheden for at bevæge sig og græsse, og måske får de tilbudt en koncentreret diæt med store mængder af forarbejdet foder uden for mange fibre. En hest der står på stald eller som kun har en lille fold til rådighed, som ikke får deres naturlige behov dækket, vil muligvis ty til at gnave i bokslågen eller hegnspælen, mener Amy M. Gill. 

Copyright Ridehesten.com
Hestder får muligheden for det, har et indbygget instinkt til at kompensere for manglede af næringstoffer og mineraler i foderet og i vandet. Foto: Shutterstock

Træ kan være en naturlig del af hestens diæt

Det at spise træ kan også være en naturlig del af hestens diæt. Videnskabelige undersøgelser viser at dyr, der får muligheden for det, har et indbygget instinkt for at kompensere for mangler næringstoffer og mineraler i foderet og i vandet, forklarer Amy M. Gill. Vilde heste og heste, der har adgang til at gå ude de meste af døgnet har mulighed for at græsse og lede efter grene, bark, blade, svampe og andre former for træmateriale som giver mange særlige næringsstoffer. Små mængder kan bidrage til en bedre balance i hestenes fordøjelsessystem,  mener hun, og det kan dække hestens behov for at tygge og danne spyt i minimum 18 timer om dagen. Derfor er det ikke altid en god ide at afholde heste fra at spise træ. I stedet er det vigtigt at give hesten et rigt miljø og en afbalanceret fiberholdig diæt.

Hvordan kan vi gøre hestens diæt mere varieret

– Vi må tænke ud af boksen for at finde noget, der kan svare til den naturlige diæt hos heste, mener Amu M. Gill. Man kan sætte et stykke træ op i boksen eller på folden som hesten godt må tygge på, det kan være fyrre planker som er bløde og ikke splintrer så let. Man kan også tilbyde hesten mindre grenstykker med bark, så hesten kan stå i boksen og nippe lidt. På folden kan man efterlade et gammelt dødt træ som hestene kan gnave på, eller give den afklippede grene. Bøg, birk, poppel og ask kan være gode fodermidler, men pas på taks, hestekastanje, buskbom, ahorn, eg og kirsebærtræ, som alle er giftige for heste.

Copyright Ridehesten.com
Silvopasture, giver dyrene en overflod af næringsstoffer, samt beskyttelse for vejr og vind. Samtidig kan det tilfredsstille deres behov for at søge føde, græsse og tygge. Foto: Shutterstock

Se på andre græsningsmuligheder

– Måske er det vigtigste at se på, hvordan vi har med heste på fold at gøre. En af de ældste former for afgræsningsmetoder hedder Silvopasture, og ifølge Amy M. Gill, handler det om hvordan man integrerer skovbrug og græssende dyr. Skoven giver dyrene en overflod af næringsstoffer, samt beskyttelse for vejr og vind. Samtidig kan det tilfredsstille deres behov for at søge føde, græsse og tygge. Vi bør genoverveje de friserede græsfolde og i stedet tilbyde hestene et varieret miljø, der vil give hestene mulighed for at dække deres specielle behov, slutter Amy M. Gill.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner