Debbie McDonald trækker sig

08-09-2015 08:27

Niels Clemmensen

Mangeårigt medlem af det amerikanske landshold, Debbie McDonald, som med hesten Brentina har repræsenteret sit land ved både OL, VM og i World Cup sammenhæng trækker sig fra posten som udviklings-coach for at få mere tid med familien og til at undervise egne elever

Copyright Ridehesten.com

Den 61-årige amerikaner, som var den første til at repræsentere USA i en World Cup finalen, har fungeret som udviklings-coach i mere end et årti. Et job hvor hun har arbejdet med talentmassen lige under landsholdet – en talentmasse, der gennem årene har vokset sig stadig større. Gennem længere tid har hun oplevet en voldsom interesse fra flere topryttere, der har ønsket at træne med hende, og hun har haft vanskeligt ved at finde tid til familien og sin egen forretning.

- Kravene har simpelthen været for høje i gennem længere tid, udtaler Debbie i et interview med dressage-news.com.

Debbie McDonald har givet det amerikanske rideforbund 8 måneder til at finde en erstatning og stopper altså d. 1. maj 2016. Landstræner for amerikanerne, Robert Dover, er naturligvis ked af McDonalds beslutning men takker hende for det hendes store engagement og påpeger, hvor meget hun har betydet for dressursporten i USA og landsholdet succes. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen