Når du som rytter arbejder med hesten, lærer du den et sprog som forstås af både hest og rytter.
For at kunne springe an i galop er der tale om et sprog - et signal til hesten. Ikke en kæde af hjælpere, som bringer hesten til at udføre øvelsen, som når man f.eks. rider schenkelvigning, som vi tidligere har fortalt om. Ved galopanspring er der tale om ét bestemt signal, som hesten skal lære betyder anspring til højre- eller venstregalop.

Husk galoppen
Hesten kan ofte have vanskeligere ved at arbejde i galop, end den har i trav. Det skyldes, at der er et svævningsmoment i galop, og derfor forstyrrer man hestens naturlige balance mere i galop. For at styrke hestens balance kan man med fordel arbejde hesten mere i trav, inden man begynder at arbejde mere koncentreret med galoppen. Det betyder dog ikke, at man ikke skal arbejde hesten i galop. Man skal altid arbejde hesten i alle tre gangarter og i vekslende tempo. Man må dog ikke arbejde den unge eller utrænede hest for længe i galoppen.

Hjælperne til anspring
Signalet til anspring er enkelt og forfines gennem hestens uddannelse. Ved anspring til venstre galop føres rytterens indvendige schenkel(den venstre) lidt frem, idet hælen trykkes frem og ned. Hælen og evt. sporen skal ikke trykkes ind i hesten. Udvendig schenkel er modholdende/understøttende(det vil sige, at den føres en anelse tilbage) Hesten stilles let i nakken til indvendig side, og udvendig tøjle er modholdende.
Hesten lærer at springe an fra trav. Anspring fra trav er ikke så fysisk krævende for hesten som anspring fra skridt eller parade/tilbagetrædning, for i trav er hesten i naturlig fremadsøgning. Anspring fra f.eks. skridt kræver fysisk kraft, og derfor kan man heller ikke forlange af den unge eller utrænede hest, at de skal kunne springe an fra skridt, førend de har fået styrke til det.

Indlæring af anspring
Anspringet indøves lettest på cirkelvolte i området fra midterlinjen og ud mod barrieren inde i ridehuset eller på en indhegnet udendørsbane. Hesten skal i nakken være stillet til den indvendige side, og resten af hesten skal være bøjet som voltesporet. Udvendig tøjle og schenkel er understøttende, indvendige hæl trædes frem og ned, man giver et tryk med begge schenkler for at animere hesten til anspringet. Samtidig kan man med fordel opmuntre hesten med stemmen for at understøtte hjælpen.
Rytterens overkrop er let foroverbøjet, og så snart hesten springer an i galop, skal rytteren følge hesten i let sæde. Man må ikke sidde ned og tynge på hestens ryg. Det gør det meget svært for den unge eller utrænede hest at finde balancen.
Hvis man gentagne gange indøver anspringet på det samme sted, forstår hesten hurtigt signalet til galop.

Svævningsmoment
Hvis hesten vil trække ind i cirkelvolten, reagerer rytteren på samme måde i galop, som i trav  -udvendig hånd føres ud før at lede hesten ud i volten. Husk samtidig at ride lidt frem, så hesten ikke går i stå. Fremaddriften sker ved brug af den indvendige schenkel. 
Da galopppen indeholder et svævningmoment (et moment, hvor ingen af hestens ben rører jorden), skal rytteren være eget opmærksom på at sidde stille med sin overkrop for ikke at forstyrre hestens balance.
I starten må du være indstillet på, at hesten løber lidt stærkt i galoppen. Men langsomt kan du på cirkelvolten begynde at samle hesten. Når du galopperer ud på langsiden, er det vigtigt, at du retter hesten op med den udvendige tøjle og ikke bliver hængende i den indvendige tøjle. Samtidig skal du i starten huske at ride lidt frem, fordi mange heste mister balancen og rytmen, når de går fra arbejdet på cirkelvolten ud på langsiden.

Anspring på langsiden
Når hesten har lært at lave anspring på cirkelvolten uden problemer, kan du begynde at øve anspring på kortsiden og senere langsiden. Og her kan du lige så vel lære hesten at springe an til indvendige som udvendige. Hvis du rider på venstre volte og ønsker at lave et anspring til højre, kan du med fordel trave ud af hjørnet, lave en schenkelvigning på 4-5 trin ad diagonalen og så springe an i udvendig galop og fortsætte ned ad langsiden. Inden det næste hjørne laver du en overgang til trav for derefter at gentage øvelsen fra det næste hjørne. Fordelen ved øvelsen er, at du i schenkelvigningen har fået forberedt hesten til et korrekt anspring, idet den er stillet i nakken, og den skulder er på plads. Det er en gode må at komme i gang med kontragalop, for hesten bliver vænnet til at springe an til begge sider på begge volter. Hvornår hesten kan gå kontragalop er et spørgsmål om, hvornår den er klar til at kunne bære det. Hesten skal have en fair chance for at kunne udføre øvelsen.

Hesten må ikke blive træt
Er hesten meget hidsig, kan du med fordel ride mange overgange mellem galop og trav, hvor du i trav får ro på hesten inden et nyt anspring. Overgange mellem galop og trav skal ske på cirkelvolten og ikke på langsiden. Det er langt lettere for hesten at holde balancen i overgangen, når den har stilningen og bøjningen på cirkelvolte. Husk: det er primært den udvendige tøjle, som holder imod i overgangen. Ved overgange på langsiden vil hesten komme til at hænge på tøjlen og derved miste bæring. Det er vigtigt at huske på, at hesten ikke må blive træt, for en træt hest kan ikke lære. Bliver hesten træt, begynder den at kæmpe imod rytteren. Derfor bør man ikke galopere meget og længe på utrænede eller unge heste.