10-tal i galop til Grevens Sirius

12-11-2022 15:40

Kristine Bjørg Frank Bojsen

44 ekvipager var til start ved Dansk Varmblods egnethedstest præsenteret af Blue Hors, hos Brønderslev Rideklub i region 7. Silje Bakken og Grevens Sirius løb med sejren

Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken og Grevens Sirius, med avler Svend Greven. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bedømmelsen af de 44 4-års heste, stod dommerne Bjarne Nielsen og Vicky Nortvig for. Feltet bestod af heste i høj kvalitet, hvor 14 af dem fik en samlet karakter på 800 point eller derover. 
Ved egnethedstesten skal de unge heste vises i alle tre gangarter, trav og galop med øget skridtlængde og til sidst skal de vise evnen til at søge frem og ned i trav. Til kvalifikationsstævnerne, der bliver afholdt hen over efteråret, rides der om en plads til Dansk Varmblods unghestechampionat, der traditionen tro, bliver afholdt i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Her bliver der udtaget 50 dressurheste samt 10 reserveheste. 

Dagens bedste hest blev Grevens Sirius e. Secret/Johnson (opdr.  Stutteri Greven v/ Dorit Greve og Svend), redet af Silje Bakken, der blev belønnet med 10 i galop, 9,5 i ridelighed, 9 i kapacitet og trav, samt 8 i skridt. Vallakken blev rost for dens rummelige galop, og store overskud som den viste rundt på banen. Den samlede score lød på 910,00 point.

Copyright Ridehesten.com
Merita Hagren og Alkaline. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Merita Hagren med Alkaline e. Secret/Zalmiak Firfod (opdr. Anette Blangsted) blev nummer to, takket være en flot ridelighedskarakter på 9. De fik 8,5 i trav, galop og kapacitet samt 8 i skridt. Den samlede score lød på 850,00 point

Nyheden fortsætter efter annoncen

Også med 850,00 point, placeret på en delt tredjeplads, blev Michael Grønne Christensen og For Fetti e. For Emotion/Blue Hors Romanov (opdr. Helgstrand & Hofmeister), med 9 i trav, 8,5 i skridt, ridelighed og kapacitet og 8 i galop. 
Ligeledes placeret som nummer tre, blev Silje Bakken og Lille Kærgårds Sisco DWB e. Blue Hors Don Olymbrio/Stedinger (opdr. Louise Lundgaard Nissen). Deres scorer lød på 9,5 i skridt, 8,5 i kapacitet og ridelighed, samt 8 i trav og galop. 

Copyright Ridehesten.com
Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Floriana. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Femtepladsen blev besat af Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Floriana e. Franklin/Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse ApS). De fik 9 i trav, 8,5 i galop, ridelighed og kapacitet, samt 7,5 i skridt. Den samlede score lød på 840,00 point

Find dagens resultater her 
Find mere om DV's egnethedstest her

Ridehestens fotograf har været til stede under egnethedstesten. Billederne vil være online hurtigst muligt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner