Thomas Bach Jensen
Den svenske hesteportal Tidningen Ridsport beretter, at prøver nu har vist, at hingsten med høj feber ved Svensk Varmblods brugsprøve for hingste på Strömsholm ikke havde den frygtede herpesvirus, som i denne uge har dræbt adskillige heste ved et ridestævne i Spanien og flere andre steder i Europa.
I går lørdag kom testresultatet for den feberramte hingste, der har testet negativ på de forskellige herpesvirustest, men på grænsen til positiv på coronatesten. Ridsport skriver, at heste kan dø af denne coronavirus, som ikke kan smitte mennesker.
Hingsten er dog i bedring og nu feberfri. Alle hingste fra brugsprøven er blevet sendt hjem i denne weekend, men de hingste, der har været opstaldet i samme stald som den feberramte, skal være i to ugers karantæne.
Den pågældende hingst skal testet igen i morgen, og er den helt positiv for corona, så skal dens staldkammerater under prøve i fire ugers karantæne. Det fortælles i artiklen, at inkubationstiden er to til tre dage, og derfor tyder alt på, at hingsten har fået smitten på Strömsholm.
/Ridsport.