Fødevarestyrelsen: Foderforsyningen er tilstrækkelig

24-03-2020 16:29

Annika Knudsen Lorentsen

Dyrehandlere og foderforretninger oplever lige nu en stigning i indkøb af foder til heste og kæledyr. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at forsyningen af foder til hobby- og kæledyr fortsat er tilstrækkelig

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere forhandlere oplever på grund af corona-pandemien en stigning i indkøb af foder til heste og andre kæledyr. Fødevarestyrelsen vurderer dog, at forsyningen fortsat er tilstrækkelig.

Butikker, der forhandler foder, kan fortsat holde åbent
Selvom butikker i butikscentre skal være lukkede som følge af corona-situationen, kan butikker, der sælger foder, fortsat være åbne, uanset om de ligger i et butikscenter eller ej.

Når du køber foder i en detailforretning, skal du tage de samme forholdsregler, som når du køber fødevarer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forsyning af foder er afgørende
Forsyningen af foder af afgørende for både dyr, der indgår i fødevareproduktionen, og for hobby- og kæledyr.

Ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger er der ikke udfordringer med forsyningen af foder. Der er foder på lager i Danmark, og forsyningskæderne fra udlandet fungerer. Fødevarestyrelsen følger situationen nøje.

/Fødevarestyrelsen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner