Thomas Bach Jensen
Ved championatskvalifikationerne på Bækgården i dag konkurrerede 4-, 5- og 6-årige springheste foran dommerne Thomas Uhler, Marie Langheden Pape Van Huisstede, Lorenz Linnet og Karen Ballegaard.
Hos de 4-årige opnåede to heste en pointsum på 8,30 og måtte dele førstepladsen. Det drejer sig om hoppen Quintana e. Quinton/ Consul (opdr. Pia Dahlmann Olsen) redet af Charlotte Schreiber og hoppen Rockmama e. Rockland/ Calvaro Z (opdr. Rudie Telgenhof), der blev redet af Christian Jansen, som også var at finde i sadlen på klassens tredjebedste hest, hingsten Unreal SEJH e. Untouchable/ Coronado I (opdr. Helle og John Søndergård Nielsen, der opnåede 8,20.
Med 8,50 satte Tina Wang Simensen og Fanta e. Favorit Ask/ Aston (opdr. Bækgaarden Youngster) sig på sejren blandt de 5-årige heste, hvor Dennis Noes Nielsen kom ind på andenpladsen med 8,30 på tyskfødte Nonstop e. P-Corona/ Carthago, mens Sashia Astrup Jensen og Vupti e. Vivaldi/ Balou du Rouet (opdr. Lotte og Gert Buchhave) blev treer med sammenlagt 8,20.
Hos de 6-årige satte Stine Cassøe Jakobsen sig på sejren med en samlet sum på 8,40 sammen med Crokke e. Contendros/ Carano (opdr. Trine Dyhre Nielsen), mens Eva Kramer blev toer med 8,20 på Quadrosson Ask e. Quadros/ Carentan foran Elisabeth Bøgelund Dam på tredjepladsen med 7,90 på hoppen Lebensfreude e. Chellys Z/ Liatos (opdr. Henning Dam).
Se stævnets resultater HER.