Ny model for konkurrenceregistrering

22-11-2025 09:51

Dansk Ride Forbund indfører fra 2026 en ny model for konkurrenceregistrering af heste og ponyer, hvor registreringen vil være fortløbende og altså ikke følger kalenderåret

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med den nye model sænkes prisen for selve konkurrenceregistreringen, og samtidig indføres der en årlig genaktiveringsafgift for de heste, der skal starte stævner på A-, B- eller C-niveau. Genaktiveringen er fortløbende ligesom rytterlicenser.

Denne model er ikke unik for Danmark. Flere af vores nabolande arbejder allerede med lignende systemer. F.eks. koster det i Sverige i øjeblikket 370 svenske kroner at “genaktivere” en hests konkurrenceregistrering for ét kalenderår, også selvom hesten tidligere har været registreret og startet stævner.

Hvad ændres fra 2026?

  • Ny pris for konkurrenceregistrering af hest/pony: 700 kr.
  • (Gælder for hele det kalenderår, registreringen foretages i)
  • Genaktivering af eksisterende konkurrenceregistrering indføres: 125 kr. pr. år
  • (Fortløbende og skal betales, hvis man ønsker at starte stævner på A-, B- eller C-niveau)
Fakta
Eksempler

Eksempel 1 – tidligere konkurrenceregistreret hest:
Tina har en 15-årig hest, som sidst var konkurrenceregistreret i 2017. I maj 2026 ønsker hun igen at starte stævner og skal derfor genaktivere registreringen. Da hun genaktiverer hestens konkurrenceregistrering i maj 2026 er den gyldig et år fremad - altså til og med april 2027.
Pris: 125 kr.

Eksempel 2 – ny konkurrenceregistrering:
Martin har tre heste, som aldrig før har været konkurrenceregistrerede. De skal debutere ved C-stævner i 2026 og skal derfor registreres. Denne registrering gælder for hele 2026, uanset hvornår den foretages.
Pris: 700 kr. pr. hest

Fold up

Det skal du være opmærksom på
Det har ingen betydning, hvornår din hest tidligere har været konkurrenceregistreret, eller hvor længe det er siden, den sidst har startet stævne. Ønsker du at starte stævner på A-, B- eller C-niveau i 2026 eller fremover, skal du blot sørge for at:

  • Genaktivere registreringen (hvis hesten allerede er konkurrenceregistreret), eller
  • Foretage en ny registrering (hvis hesten ikke tidligere har været konkurrenceregistreret).

Har du spørgsmål eller lignende til denne ændring, er du velkommen til at kontakte DRF.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen