Hestehandler benægter kendskab til døde heste

12-12-2008 07:04

Grethe Næsby

Den engelske hestehandler James Gray nægter sig skyldig i alle anklager - det samme gør familien.

En betjent fra RSPCA, Kirsty Hampton, fortalte i retten i går, hvordan hun fandt rådnede lig af 20 heste rundt omkring på familien Grays ejendom i Amersham, da hun blev tilkaldt i januar i år. Her mødte hende et forfærdeligt syn. Blandt andet lå 2 døde heste i en indhegning, hvor levende heste gik rundt. Yderligere 2 døde heste befandt sig under en presenning. - Jeg spurgte ham, hvordan hestene var døde, og han svarede, at man altid ville have nogle stykker der døde, når man har så mange heste!, fortalte Kirsty Hampton i retten. - Jeg spurgte ham så, hvordan de døde. Han svarede: Af orm, berettede hun. Hun fandt heste i overfyldte indhegninger uden rent drikkevand, foder eller tør strøelse. En hest var så svagelig og i så stor smerte, at den ikke kunne stå selv. En anden havde en alvorlig infektion i et ben og stod med blod løbende ned af benet. Forskellige steder på ejendommen lå der døde heste, der var gået i forrådnelse, blandt andet to shetlandsponyer. Under besøget var James Gray blevet aggressiv over for betjentene og truede med at pudse sin hund på dem. Senere fandt de et af dækkene på deres bil punkteret. Tiltalte i sagen er James Gray, hans kone Julie, døtrene Jodie og Cordelia samt en unavngiven 15-årig dreng. Alle 5 nægter sig skyldige i samtlige anklager. Læs mere om sagen i vores nyhed om sagen fra i går - følg linket i højre side. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner