Flot debut til Nanna Merrald og Atterupgaards Orthilia

21-01-2021 15:50

Marie Helene Rigård Rohleder

Så er der endelig nogle danske dressurryttere til start i udlandet! Blue Hors-rytteren Nanna Merrald og Atterupgaards Orthilia blev placeret som nummer tre i grand prix'en til World Cup-stævnet i Salzburg

Copyright Ridehesten.com
Nanna Merrald. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev til en flot tredjeplads for Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi.  i den CDI3* grand prix til World Cup-stævnet i Salzburg, Østrig. 

Ekvipagen red til 73.413 procent. 

– Jeg er meget tilfreds. Jeg har redet hende i tre måneder, og det er vores første stævne sammen. Jeg red meget sikkert, og hun var virkelig fin og dejlig afslappet. Hun er jo en garvet dame, fortælle Nanna Merrald til Ridehesten.com efter dagens flotte debut. 

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk Thinggaards Grand Prix-hoppen Atterupgaards Orthilia til stævne i Hjallerup. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Atterupgaards Orthilia har tidligere gået med Agnete Kirk Thinggaard, og hoppen var også til start for det engelske landshold til OL i Rio i 2016 med Fiona Bigwood. 

– Vi har bare glædet os til at komme ud og starte stævne igen. Det er så dejligt. Vi sørger for at holde god afstand, bruger mundbind og sikre en høj hygiejne, siger Nanna Merrald. Hun arbejder til daglig som rytter på Blue Hors. 

I morgen skal ekvipagen ride grand prix specialen. 

Se hele resultatet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner