Dansk verdensmester i Youth Trail

03-07-2016 10:00

Det danske Youth landshold er i konkurrence ved Youth World Cup, som netop nu afholdes i Australien -  danske Emilie Bendix Christensen fra Randers vandt i går verdensmesterskabet i Youth trail

Copyright Ridehesten.com
Emilie Bendix Christensen blev introduceret til western i en tidlig alder og kan nu kalde sig Verdensmester i disciplinen Trail

Youth Trail, som er en disciplin indenfor western, har netop fået ny verdensmester – og hun er dansk! Ved VM, som netop nu afholdes ”Down Under” i australske Tamworth, har Emilie Bendix Christensen og hesten TRIANDIBO INTRINSICHIC vundet. Emilie har, sin unge alder til trods, allerede deltaget ved flere store stævner inden for western-dicipinen med succes.

Danish Quarter Horse Association.dk kan man læse en præsentation af Emilie og de andre ryttere på Youth landsholdet:  

Mit navn er Emilie Bendix Christensen, og jeg er 15 år gammel. Jeg bor på Little Creek Ranch, lidt udenfor Randers. Jeg har gennem hele mit liv redet western ridning, hvor min tid sammen med min reiner JK Charlies Smartcut, har bragt mig mange gode minder. I de seneste år har jeg også fået større interesse for equitation disciplinerne. Mine yndlings discipliner er Rening, Trail, Horsmanship og Showmanship. Jeg deltog i år 2014 i youth world cup i Texas. Det var en stor oplevelse, at få den ære at være med på holdet. Det ville endnu en gang være en super oplevelse at være med til YWC I Australien. Jeg mener vi som hold, ville kunne få oplevelser, vi aldrig vil glemme, og et sammenhold der ville være helt uforglemmeligt.

Link til stævnet Youth World Cup 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner