Maja Golles
Line Thorning Jørgensen (grad IV) og Di Caprio lagde som første danske ekvipage ud i tirsdagens kür-finaler ved PL. Ekvipagen leverede en god kür, der blev bedømt til 76,800 %, hvilket udløste en flot 4. plads. Medaljerne blev fordelt som i det individuelle program, og guldet for grad IV gik til Michele George fra Belgien på Rainman med 82,100 %, mens britiske Sophie Wells på Pinocchio fik sølv med 81,150 %. Hollandske Frank Hosmar og Alphaville fik bronze med 78,600 %. Senere i dag rider grad III-ekvipagerne Susanne Jensby Sunesen på Thy’s Que Faire og Annika Lykke Dalskov på Aros A’ Fenris deres kür-programmer ved PL - hhv. kl. 15.58 og 16.22, mens Liselotte Scharff Rosenhart (grad IA) og Priors Lady Rawage rider kl. 18.39. Kilde: Dansk Ride Forbund