Flere heste finaleklar på Ask

25-08-2023 19:01

Annika Knudsen Lorentsen

Nu er det afgjort hvilke heste, der kan deltage i årets Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler søndag, da både 6-års, samt 7- og 8-års heste har redet deres anden runde ved finalestævnet

Copyright Ridehesten.com
Mikkel Laursen med Emmett H DWB. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er nu afgjort i alle fire aldersgrupper, hvilke heste der er klar til søndagens finaler i forbindelse med Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinalestævne, som afholdes på Stutteri Ask denne uge. 

Hos 6-års hestene lykkedes det ligesom i går Mikkel Laursen med Emmett H DWB e. Emerald van't Ruytershof/ Cancara (opdr. Marie-Louise og Lars Wulff Henriksen) at tage sejren, og de er dermed selvfølgelig klar til søndagens finale i denne aldersgruppe. 

Andenpladsen i dag tog Frederikke Olivia de Linde Henriksen med Filippa Ask e. Favorit Ask/ Carthago (opdr. Stutteri Ask), og i den samlede stilling er hun videre til finalen som den næstbedste sammen med to andre ekvipager. Det drejer sig om dagens fjerdeplads Jesper Meyenburg med Caius de Corlato Z e. Cicero Z/ Numero Uno og dagens femteplads Caroline Knudsen med Volstrups Ztarboy e. Zirocco Blue/ Colman (opdr. Pia Holländer og Henning Jensen). 

Dagens tredjeplads tog Renée Uvlsbjerg med Chardonnay Z e. Conthargos/ Diarado, og hun er klar til finalen som den femtebedste. 

I alt er 21 ekvipager klar til at ride finalen hos de 6-årige heste. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen med Twilight. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rikke Andersen og Twillight bedst
I feltet for 7- og 8-årige heste tog Rikke Andersen og Twilight e. Favorit Ask/ Lambrusco Ask (opdr. Bøje Aagaard Pedersen) i dag sejren med en flot fejlfri runde i den hurtigste tid. 

Det betyder også, at de kommer til finalen som den bedstplacerede ekvipage. Dagens anden- og tredjeplads sikrede Martin Dinesen Neergaard sig med henholdsvis Diniz Z e. Dimitri Z/ Gentleman (opdr. Bækgaarden Youngster) og Disney Z e. Dimitri Z/ Numero Uno (opdr. Bækgaarden Youngster), og de er dermed også klar til finalen. 

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard med Disney Z. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Søren Møller Rohde er videre til finalen som den anden- og tredjebedste i den samlede stilling med Katarina ASk e. Quasimodo Vd Molendreef/ Lupicor H og Zamarolus Ask e. Zambesi/ Carolus. På fjerdepladsen i den samlede stilling er Christian Svendgaard med Tannenberg Dree Boeken e. Tangelo van de Zuuthoeve/ Darco, som har redet fejlfrit både i går og i dag. 

Se det samlede resultat fra denne aldersgruppe.

Morgendagen byder blandt andet på B-finaler, mens søndag som nævnt er store finaledag, hvor vi kan se frem til at finde årets bedste 4-, 5-, 6- og 7/8-årige heste.

Alle start- og resultatlister fra stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner