Unge springheste klar til finalerne

17-10-2014 08:33

Onsdag og torsdag stod den på kvalifikationer til dagens finaler i Dansk Ride Forbunds Championater for unge springheste. Nu er de bedste 22 4-års, 20 5-års og 16 6-års fundet og er klar til at give os spændende finalespringning 

Copyright Ridehesten.com
Sofie Bøgelund og Volstrups Cash - her ved Dansk Varmblods Eliteskue

4-års hestene finaleklar
Onsdag og torsdag dystede 40 unge springheste på en 100 cm høj springbane i Arena Fyn i kvalifikationsrunderne til finalen i Dansk Ride Forbunds Championater for 4-årige springheste powered by Pavo og Everhorse. Begge klasser blev sprunget i Metode S5, hvor der gives stilkarakterer ud fra hestens springteknik, benteknik, kapacitet samt smidighed og elasticitet. Resultaterne fra begge klasser blev lagt sammen, og de 22 sammenlagt bedste er klar til finalen i morgen.

Se startlisten til finalen HER.

Finalen starter i dag kl. 9 og afvikles også på en 100 cm bane efter Metode S5.

20 5-års-heste klar til fredagens finale
37 5-årige springheste dystede torsdag i 2. kvalifikation på den 120 cm høje bane, hvor der skulle springes efter Metode A. Som hos 4-års hestene blev resultatet lagt sammen med resultatet fra 1. kvalifikation, og de sammenlagt 20 bedste går videre til finalen.

Se startlisten til finalen HER.

Finalen starter fredag kl. 10.30 og afvikles også på en 120 cm bane efter Metode S5.

16 finaleklare 6-års heste
Kun 17 6-års heste er til start i 6-års klasserne i Odense, og dermed var alle ekvipager på forhånd kvalificeret til fredagens finale. Det betød dog ikke, at de unge stjerner slappede af i kvalifikationerne, og torsdagens klasse bød på masser af flot springning på den 130 cm høje bane, hvor der blev sprunget efter Metode A. 16 ekvipager kom igennem og nu klar til finalen.

Se startlisten til finalen HER.

Finalen starter fredag kl. 12.15 og afvikles også på en 130 cm bane efter Metode S5.

Kilde: Dansk Ride Forbund 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner