Fire springhopper videre til Krafft Eliteskue

14-08-2023 21:39

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Det var springhoppernes tur i ringen i dag i Region 5 på Vilhelmsborg, ved Dansk Varmblods hoppekåring. Fire hopper gik videre til Krafft Eliteskue i september

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dommerholdet bestod i dag af Johnny Hansen, Signe Wiese, Bo K. Møller, med Annika Knudsen Lorentsen som dommeraspirant og Agnethe Pedersen som sekretær. De havde til opgave at bedømme 24 hopper til rideprøve.

Dagens bedste 3-års hoppe blev katalog nummer 575 Chelsea Højmark e. Chacoon Blue/Ci Ci Senjor Ask (opdr. og ejer Inger Wejlstrup) fremvist af Sille Aakerblad. Dommerne beskrev hoppen som en storrammet, højtstillet, vældig harmonisk og feminin hoppe, med et kønt hoved på en velansat lang og velformet hals. Hun har en særdeles velfungerende overlinje og har i dag vist sig ganske fremragende i springning. Hun har sprunget med god opmærksomhed og særdeles god bentiknik med hurtige reaktioner. Hun fik 8,5 i teknik, 8,5 i kapacitet, 8 i galop og 8,5 i ridelighed. 

Også udtaget til Eliteskuet blev følgende 3-års hopper:

580 BIRKEGÅRDENS HAVANA 
Ejer: Heidi Hansen, Vadgaardsvej 11, Biersted, 9440 Aabybro
Født hos: Heidi Rasmussen, Sterupvej 127, 9740 Jerslev J.
F: HICKSTEAD WHITE DE418180202012 M: BIRKEGÅRDENS CHOISE 208333DW0702979 GRDH
MF: CARSON ASK DVE 842 MM: BIRKEGÅRDENS CELINA 0004931 ESRDH
MMF: CALATO DVE 664 MMM: CARMEN ERDH 5128 ERDH
Rytter: Allan Bilgrav Christensen

Nyheden fortsætter efter annoncen

583 MASKEDALS ONE OF A KIND 
Ejer: Helle Møller Andersen & Per Christensen, Maskedal 6, 8660 Skanderborg
Født hos: Lene Larsen, Gønderupgårdvej 239 A, 9760 Vrå.
F: NUMERO UNO 95.3822 M: ONE HOUR 208333DW1302742 BRDH
MF: FAVORIT ASK DVE 1035 MM: LYNGBJERGBOS HARMONI 208333DW0807070 DH
MMF: HEARTBEAT DVE 871 MMM: STEDETS ROSITTA 208333200200536 RDH
Rytter: Helle Møller Andersen

Dagens bedste 4-års og ældre hoppe, og udtaget til Eliteskue, blev katalog nummer 599 Memenya Enggård e. Untouchable/Come Back II (opdr. og ejer Hanne og Jens Aage Hansen), fremvist af Allan Bilgrav Christensen. Dommerne beskrev den 4-årige hoppen som en højtstillet, harmonisk og passende ædel hoppe med et godt hoppepræg. Hun er vellinjeret og velmarkeret i sit sadelleje. Hun har en velfungerende overlinje, som blandt andet resulterer i en praktisk, energisk og smidig galop, som blevet belønnet med et 8-tal. Hun springer meget rationelt og med god forsigtighed, som  udløste to 8-taller i kapacitet og teknik. Hun fik 8,5 i ridelighed og bestod selvfølgelig også rideprøven. 

Johnny Hansen fortale lidt om dagens hoppekåring: 
Det er altid spændende at være til en sadelkåring, hvor man får bedømt de unge hopper både under rytter, i løsspringning og på fast bund. Dette giver en rigtig god ide om hvor hopperne er på nuværende tidspunkt. 
Det er også her vi udtager de bedste hopper til Eliteskuet, som finder sted i starten af september. I dag i region 5 havde vi tre rigtig fine 3-års hopper og en enkelt 4-års hoppe, som vi glæder os til at se til Eliteskuet

Find dagens program og katalog her 

Ridehestens fotograf har været til stede hele dagen. Billederne vil være online hurtigst muligt.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen