Fire finaleklare 4-års heste

15-10-2015 09:44

Britt Carlsen

Kvalifikationerne i Dansk Ride Forbunds dressurchampionat for 4-års heste er nu vel overstået, endnu fire heste har løst billet til finalen der afvikles ved Odense Horse Show

Copyright Ridehesten.com
Jacob Nørby Sørensen den ene finaleplads med den meget velgaloperende Ampere-søn Amplemento.

I morgen fredag kl. 13.10 er der finaler i Dansk Ride Forbunds dressurchampionat for 4-årige heste. Efter to dages konkurrencer er de 16 finalister fundet. Fra første kvalifikation gik 12 ekvipager direkte i finalen. Se nyheden her. 

Her til morgen kæmpede rytterne så om de fire resterende pladser, og der var hård kamp om finalepladserne. 

Med en sejr på 8,3 points sikrede Jacob Nørby Sørensen den ene finaleplads med den meget velgaloperende Ampere-søn Amplemento. Han blev dog tæt forfulgt af Morten Petersen og Mamar's DOn Noir Hit e. Blue Hors Don Romantic, som opnåede 8,24 points. Emma Ahlberg sikrede sig en finaleplads med Liva Enshøj e. L'Espoir med 8,14 points, og så stod to ekvipager lige på den sidste finaleplads med 7,98 points. Det blev Astrid Therkelsen Grøn og Hebe A Fenris e. Blue Hors Romanov som snuppede finalepladsen foran Maria Anita Andersen og Limonium e. L'Espoir - begge heste opnåede også 8 for kapacitet, og dermed blev ridelighedskarakteren afgørende for finalepladsen. 

Se hele resultatet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner