Finale i Nations Cup i aften

30-09-2017 15:10

Camilla Tiefensee Schrøder

Canada er eneste hold med nul fejl i alle runder inden Nations Cup-finalen, som starter i aften klokken 21. Vinderne af Challenge Cup 'trøstefinalen' blev fundet fredag aften

Copyright Ridehesten.com
Tiffany Foster og Tripple X var en af de canadiske ekvipager, der red fejlfrit i kvalifikationen til aftenens finale. Her ses de til OL i Rio. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I aften klokken 21 skal finalisterne mødes i Longines FEI Nations Cup-finalen i springning i Barcelona. Det er femte år i træk, at CSIO Barcelona er vært for arrangementet, og der er som vanligt lagt op til en spektakulær konkurrence, når hold fra verdens bedste springnationer mødes i den store finale.

Resultatlisten fra kvalifikationen ser således ud:

1. Canada med 0 fejl

2. Holland, USA, Frankrig og Tyskland med 4 fejl

6. Belgien, Sverige og Schweiz med 8 fejl

Alt kan ske
De syv ovenstående nationer skal dyste mod hinanden i aftenens finale (se startlisten), men selvom Canada var det eneste hold, der red fejlfrit i kvalifikationen, skal man ikke drage for hurtige konklusioner af den grund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det canadiske holds træner Mark Laskin er håbefuld, men tør heller ikke forvente for meget inden finalen. 

– Alt kan ske, når dansen først går i gang! Vi tager ikke glæderne på forskud. Der er en god grund til, at man siger den slags klicheer, det er fordi det er en god måde at tænke på – et skridt ad gangen, en runde ad gangen, og så ser vi, hvad der sker, siger Mark Laskin til FEI.

Overraskende vindere af 'trøstefinalen'
De nationer, der ikke gik videre til lørdagens finale, dystede fredag aften i Challenge Cup. Her løb de Forenede Arabiske Emiraters hold overraskende med sejren med samlet 3 fejl. I kvalifikationerne havde de ellers tilsammen fået 34 fejl, men da fejlene bliver nulstillet inden Challenge Cup-finalen, blev det altså til en førsteplads med kun 3 fejl.

Hermed vandt Emiraterne over det irske hold, som for en måned siden vandt Longines FEI Europamesterskaberne i Göteborg. Irerne måtte med 9 fejl nøjes med en andenplads i Challenge Cup-finalen. Brasilien blev nummer tre med 11 fejl.

Finalen kan livestreames

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner