FEI forbyder brugen af hat

19-11-2019 15:56

Ved FEIs generalforsamling som afholdes netop nu i Moskva, er det blevet vedtaget at der fra 2021 skal bæres hjelm ved alle internationale stævner og det derved ikke længere vil være tilladt at ride med hat

Copyright Ridehesten.com

Ved FEIs generalforsamling tilbage i 2017 blev det vedtaget at alle ryttere under 26 skulle bære hjem ved både dyrlægetjek og i ridning. I dag har FEI taget skridtet videre og besluttet på dagens generalforsamling i Rusland, at alle ryttere uanset alder, fra 1. januar 2021 skal bære ridehjelm under alle FEI-stævner og arrangementer. 

Det gør det obligatorisk for alle ryttere at bære godkendt ridehjelm, både ved vetjek og under ridning. Det betyder at den velkendte sorte hat ikke længere må rides med ved internationale stævner fra 2021.

Vedtaget med enstemmighed, tillader den nye regel stadig de enkelte discipliner at beslutte, om ryttere må fjerne ridehjelmen under nationalsangen og ved andre specielle lejligheder under præmieoverækkelser.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner