Få gode råd af Joan Sartori

25-10-2025 06:58

Trine Askjær-Jørgensen

Dansk Varmblod Rideklub og Ung i DV inviterer til en dag med horsemanship i fokus. Det sker i samarbejde med Joan Sartori på Tronsø Efterskole den 15. november

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Få værktøjer til at løse de problemstillinger, som naturligt kan opstå ved omgangen med heste. Få mere kendskab til hestens psyke, adfærd og bevægemønstre samt indlæringsteorierne og dermed styrket din viden om horsemanship, når Dansk Varmblod Rideklub og Ung i DV den 15. november holder heldagskursus med Joan SartoriTronsø Efterskole.

Du får tips og gode råd i forhold til, hvilke heste der arbejdes med på dagen, og man er meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs.

Arrangørerne forventer at vise en smedeproblematik, en "spooky" hest fra jorden, måske en "spooky" hest under rytter, en som ikke ret gerne vil klippes eller modtage dyrlæge eller andet.

Læringen vil være i top, og som altid er alle positive hestefolk velkomne til at deltage. 

Program: 

  • Kl. 09.00-10.30: Kort præsentation og oplæg om hestens psyke/adfærd
  • Kl. 10.30-12.30: De første to heste arbejdes én af gangen – psyke-/adfærdsteori repeteres
  • Kl. 12.30-13.00: Frokostpause
  • Kl. 13.00-16.00: De næste to heste arbejdes én af gangen. Teori repeteres kontinuerligt under træningen.
  • Kl. 16.00-16.30 ca.: Vi evaluerer, og dagen rundes af 
Nyheden fortsætter efter annoncen

 Sted: Tronsø Efterskole & Fri Fagskole, Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted 
 Pris: For medlemmer 300 kr. og for ikke-medlemmer: 450 kr. Priser er inkl. frokostsandwich og en vand.
Mulighed for tilkøb af kaffe, kage, vand.

Tilmelding er bindende ved betaling og kan gøres via hjemmesiden. Sidste frist er den 10. november.
Skriv ved tilmelding, hvis vegetar, veganer, glutenfri, i kommentarfeltet.

Arrangør: Ung i Dansk Varmblod/Dansk Varmblod Rideklub

Har du spørgsmål kontakt: young24@varmblod.dk eller 40270058 (Inge Madsen)

Copyright Ridehesten.com
Joan Sartori. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Fakta
Om Joan Sartori

Joan Sartori er fuldt certificeret instruktør hos den verdensberømte hestetræner Monty Roberts. Hun har rejst som en del af Monty’s Tour Team i Europa, arbejdet og undervist på Monty’s farm i Californien, ligesom hun har uddannet, undervist og trænet i horsemanship-metoder herhjemme i de sidste 13 år.

Listen over yderligere horsemen og -women på lærings-cv’et er lang. Joan’s virke med heste bragte hende i 2016 til at demonstrere på Københavns Universitet Hospital for Store Husdyr, hvor hun i dag som en del af det daglige team bl.a. implementerer horsemanship i dyrlægeuddannelsen.

Læs mere på www.ranchequus.dk

/Varmblod.dk

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen