Equitana 2013 i gang

17-03-2013 13:00

Rikke Larsen

I disse dage afvikles Europas største hestesportsmesse Equitana i Tyskland

 

Allerede på messens første dag, lørdag, var der mange besøgende i de store haller i messecentret i Essen, Tyskland. Hallerne er fyldte med besøgende og udstillere, der præsenterer alt fra rideudstyr, stald- og foldinventar, foder, trailere og m.m. Equitana repræsenterer mange forskellige grene af ridesporten, og i flere af hallerne er der opvisningsbaner, hvor der dagene igennem gives opvisninger.

På messen er der også flere danske udstillere. Den danske producent af hestetrailere, Mustang, præsenterer på Equitana en verdensnyhed, trailermodellen Monarch, der er 1. klasse transport af ryttere og heste med livingafdeling, køkken, toilet og fire sovepladser. Traileren har plads til to store heste, tre mindre og op til fire islandske heste. Horse-Trainer er også repræsenteret på messen med skridtbånd, solarier, vandbånd og spa bad.

Fire aftenener i løbet af messens ni dage, afvikles der Hop Top show under temæt Festivallo. Det første show blev vist lørdag aften, hvor showet blev indledt med en forrygende karnevalsstemning. I løbet af showet blev der fremvist mange forskellige hesteracer og grene af ridesporten. Franske Lorenzo, som tidligere har vist sit fantastiske show under Dansk Varmblods gallashow, er også med på programmet ved Hop Top showet på Equitana.

Se mere om Equitana.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner