Thomas Bach Jensen
15-årige Damon Hill har i weekenden haft sin første offentlige optræden efter den ikke længere rides af den tyske landsholdsrytter Helen Langehanenberg. Vi havde aldrig udmeldt, at hingsten skulle fremvises ved hingsteshowet Equitana i tyske Essen den 15. marts, men det var ikke udmeldt til pressen, om hingsten ville blive fremvist for hånd eller under rytter, og hvem rytteren ville være.
Damon Hill e. Donnerhall/Rubinstein blev i weekenden fremvist af Jill Becks, datter af hingstens ejere, Melanie og Christian Becks. Det blev i januar måned kendt, at den kårede gik var blevet sat i træning hos den tyske dressurrytter Heiner Schiergen, som også er Jill Becks træner. Der forlyder endnu intet om, hvorvidt hingsten er pensioneret fra konkurrencer, eller om juniorrytter Jill Becks skal starte hingste i juniorklaser eller måske U25-klasser - eller Grand Prix.
Eurodressage.com beretter, at den lette og elegante fremvisning af Damon Hill i Equitana blot understregede, hvor stort et tab det er for international sport og det tyske landshold, at hesten ikke længere konkurrerer. Ved selvsyn kan man konstatere, at selv med en 17-årig rytter går hingsten aldeles fremragende.
Familien Becks nægter fortsat at udtale sig til pressen om Damon Hills fremtid.