Gallashow med stjerneekvipager

04-03-2013 08:24

Når Dansk Varmblods Gallashow 2013 "Danmark Dejligst - drop Janteloven" overtager manegen i fredag og lørdag aften i Herning, bliver det ikke blot med en række kendisnavne indenfor underholdningsbranchen, men i høj grad en perlerække af nogle af Danmarks bedste ryttere og avlshingste

Copyright Ridehesten.com

Blandt de mange deltagende ryttere i gallashowet er Rune Willum, Nanna Merald, Karin Nissen, Joachim Chr. Thomsen, Daniel Bachmann, Andreas Helgstrand, Silje Bakken, Cathrine Dufour, Thomas Sigtenbjerggaard og mange flere. Der vil blive vist kendte, kårede hingste samt nye hingste og konkurrenceheste. Der vil være spændende action shows fra udlandet, og så selvfølgelig en overraskelse, der vil glæde og more de fleste.

I gallashowet kan man også møde Bent Fabricius-Bjerre, Anna David (fredag aften), Birthe Kjær, Shaka Loveless (lørdag aften), kongelige balletdansere, Danmarks bedste tumblere og Søren Østergaard.

Gallashowets startister vil underholde ved at bevæge, imponere og ikke mindst more publikum. Det er stadig muligt at købe billetter til de poplære shows.

Billetsalg

 

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner