Energi Danmark støtter EM

04-06-2013 11:35

Maja Golles

Energi Danmark og European-Herning ApS indgår sponsoraftale

Copyright Ridehesten.com
Adm. direktør i Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard.

Energi Danmark er en international energikoncern med datterselskaber i både Sverige, Finland og Norge. Energi Danmark leverer el til hele Norden, og gennem selskabets One Stop Shop kan man som koncernkunde købe el og energi til samtlige nordiske afdelinger ét sted. Energi Danmark har igennem en årrække anvendt sport i deres markedsføring, og de ser frem til samarbejdet med European-Herning ApS: – Vi er meget stolte over at være repræsenteret ved Europas største hestesportsbegivenhed i 2013, hvor konkurrencen finder sted på allerhøjeste plan. Lige som inden for hestesporten sætter Energi Danmark barren højt, og vi sigter på samme vis altid efter at levere de bedst mulige resultater, udtaler adm. direktør i Energi Danmark Jørgen Holm Westergaard.

Hos European-Herning ApS vækker aftalen også stor tilfredshed. – Vi er utrolig glade for samarbejdet med Energi Danmark, som er “Trophy-sponsor” for dressurens kür-finale om søndagen under ECCO FEI European Championships, fortæller direktør i European-Herning ApS, Jens Trabjerg. – Vi håber selvfølgelig, at alle de nye samarbejdspartnere, som vi har fået i forbindelse med afviklingen af EM, føler, at de får optimalt udbytte af samarbejdet og derfor vælger at forsætte deres engagement i sporten, slutter Jens Trabjerg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner