Hvordan er det nu lige med dopingreglerne?

13-12-2016 14:25

Ved Weekendens store Lånlet Christmas Show i Aarhus kom Anti Doping Danmark(ADD) forbi og tog tests på 20 tilfældigt udvalgte ryttere. Men hvordan er det nu lige med antidoping-reglerne, har du styr på dem?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Antidopingreglerne er et internationalt, ensartet og sammenhængende regelsæt i idrætten, der skal beskytte den enkelte udøver og sikre ren og fair konkurrence for alle.

I modsætningen til andre sportsgrene er ridesporten lidt speciel, idet både hest og rytter er atleter, hvilket betyder, at der kan testes for doping på to individer. Humandoping ligger under ADD, som tester ryttere, mens det at teste hestene hører under Dansk Ride Forbund og FEI.

Er du dopet?

Anti Doping Damark har udviklet en app, en håndbog og et onlinekursus, der kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om hvilke antidoping-regler, der gælder for dig som rytter. Det er altid dig selv, der har ansvaret for at vide hvad der er doping, og hvad der udgør en overtrædelse af gældende regler.

Hvis du bliver indkaldt til en dopingkontrol, har du pligt til at afgive en urin-og/eller en blodprøve. Kontrollen kan foretages både i og udenfor konkurrence i Danmark og i udlandet. Dansk Ride Forbund er forpligtet til at medvirke ved disse kontroller. Kontrollen foretages af et kontrolteam udannet og autoriseret af ADD. Hvis du bliver udtaget til dopingkontrol, går der mellem 6 og 8 uger, inden der kommer svar.

Copyright Ridehesten.com


Er min hest dopet?

Heste og ponyer må ikke deltage ved ridestævner under indflydelse af smertedæmpende, præstationsfremmende, stimulerende eller beroligende stoffer.

Dansk Ride Forbund følger de internationale FEI regler, der trådte i kraft den 5. april 2010. De nye regler sondrer mellem totalt forbudte stoffer( Banned substances) og medicin i forbindelse med behandling (Controlled Medication Substances)
Banned substances
Banned substances er stoffer, der på ingen måde har nogen legitim anvendelse som medicin til heste og/eller har et stort potentiale for misbrug. Eksempler på disse stoffer kan være menneskelige antidepressiver, antipsykotika, stimulanser til nervesystemet o.s.v.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Controlled Medication substances

Controlled Medication substances er en udtømmende liste over medicin, der er forbudt i konkurrence, listen består af alle kendte stoffer, der er anerkendt som terapeutisk virkende stoffer, men som potentielt kan forbedre præstationen. Eksempler på disse stoffer, som dyrlæger normalt vil bruge til at behandle syge heste med er fx Anti-inflammatoriske stoffer, lokalbedøvende stoffer osv.

Stoffer opført på FEIs Controlled Medication substances liste må aldrig forefindes i hesten under konkurrence, dog kan det tillades i de undtagelsestilfælde, hvor hesten bliver syg før eller under konkurrence og derfor medicineres.

Syg FØR konkurrence

Hvis hesten bliver syg før konkurrencer og skal medicineres, skal den behandlende dyrlæge udfylde en ETUE, som er en medication form, der skal forelægges stævneledelsen inden stævnestart. Hvis stævneledelsen i samråd med Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulenter eller FEIs veterinary Delegate godkender det, så kan hesten stadig få lov til at deltage i konkurrencen.

Syg UNDER konkurrence

Hvis hesten bliver syg efter ankomst til stævnepladsen, dvs. hvis hesten bliver syg under konkurrencen, skal stævneledelse i samråd med den ansvarlige veterinærkonsulent tage stilling til, om den nødvendige medicinering af hesten kan godkendes i forbindelse med videre deltagelse i stævnet, INDEN man medicinerer hesten. Også i de tilfælde udfylder man en ETUE.

Reglerne gælder både for den ansvarlige person, som altid er rytteren og for support-personale, dvs. træner, hestepasser mv. Man har udvidet regler til også at gælde supportpersonale, fordi man ønsker at sikre, at alle deltagere i hestesporten uanset om man er rytter, træner eller hjælper, som bryder dopingreglerne kan blive holdt ansvarlig. Den ansvarlige er altid rytteren, men hvis det kan påvises, at support-personale er involveret, vil disse ligeledes blive holdt ansvarlige og kunne straffes på linje med rytteren.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner