Thomas Bach Jensen
Prøveforløbet på Frederiksværk Ridecenter under ledelse af Karin Nissen for perioden den 2. juni - 30. juni 2022 afsluttede i torsdags med deltagelse af 14 dressurbetonede hopper – tre 4-års og 11 i 3-års holdet. En hoppe blev kåret i ROR-F1, to blev kåret i RDS, mens en blev kåret i DH og 10 i RDH.
Endvidere blev to hopper udtaget til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue. Det drejer sig om:
3-årige Hera A Fenris DWB e. Grand Galaxy Win/ Gribaldi/ Temple Wind xx, der er opdrættet af Søren Bjerre, Nyborg og ejet af Anne Lyngbye Melsen, Kokkedal, der har erhvervet den på Dansk Varmblods Elitefølauktion. Endvidere den 4-årige Stærkjærs Champagne e. Blue Hors Fifty Cent/ Belissimo M/ Dunhill H, der er opdrættet og ejet af Stutteri Stærkjær, Skibby.
Dansk Varmblods stationsafprøvning er hoppekåring, hvor hopperne i en varighed af 30 dage opholder sig på en station (Frederiksværk Ridecenter eller Tørring Ridecenter) og trænes under opsyn af træningslederen. Opholdet afsluttes med en hoppekåring svarende til en sadelkåring, og her får hopperne karakterer fra træningslederen såvel som fra Dansk Varmblods dommere.
Se kåringsresultatet for alle hopper.
Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue for hopper afholdes den 11. august 2022 i Herning.